Kendte10. marts 2024

Nu sælger Keld og Hilda Heick huset: Vennerne dør omkring os

Parret vil sikre sig boligmæssigt i tilfælde af, at en af dem falder bort

Vil have klare linjer

LÆS OGSÅ: Står til VILD fortjeneste

Alt for meget plads og en konstatering af at deres venner og kollegaer dør omkring dem i stor stil. Det var den cocktail, der fik Keld og Hilda Heick til at beslutte sig for at sælge det huset i Trørød ved Vedbæk.

– Vi kan godt klare at være i huset nogle år endnu, men vi synes bare, at alle vores venner falder omkuld lige pludselig. Så bliver man helt bange. For de dør og de bliver syge og de kan ingenting.

– Det oplever vi meget i øjeblikket.

– Der er for mange, der falder fra i vores omgangskreds, siger Hilda Heick til SE og HØR om baggrunden for, at de nu sælger det hus, de selv fik bygget, da de vendte hjem til Danmark efter nogle år i Sverige.

Skal passe på kræfterne

Hilda vil også gerne have mindre plads indenfor og en mindre have, så kræfterne kan slå til, når det hele skal holdes.

– Vi fejler ikke en disse, men hvor længe kan vi det hele? Og vi kan se, at mændene falder fra for hurtigt, og så sidder konerne med store boliger og venter på, at hussalg bliver overstået.

– Så er det, vi siger, at det skal vi ikke. Vi tager beslutningen, mens vi er friske og raske, slår Hilda fast.

Det er ikke kun hende, der vil have et problem med at være alene med så stort et hus.

– Hvis jeg falder væk, kan Keld heller ikke klare det alene. Så det var nok lidt overmodigt med så stort et hus.

– Måske vi også kan klare det de næste 10 år, men når vi ser de mange dødsfald, så går det altså lidt for stærkt.

Reportage hos Keld og Hilda Heick
Hilda elsker sin have, men får gudskelov en ny i det nye hus.
 Foto: Gregers Overvad

Selv om parret flytter fra et stort hus med indbygget elevator, kommer de ikke til at sidde lårene af hinanden.

– Vi vil stadig 184 kvadratmeter. Så er der plads til rollatoren. Hvem ved, om det kommer.

– Så det er for at være på forkant, lyder det fra Hilda.

Sponsoreret indhold