Kendte25. januar 2021

Keira Knightley: Slut med sexscener – hvis instruktøren er en mand

Nu er det helt slut med at filme intime sexscener i skuespillerindens kommende film, medmindre instruktøren er en kvinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/keira_knightley.jpg
 Foto: MEGA

I starten af 2020 afslørede den 35-årige ”Pirates of The Caribbean”-skuespillerinde Keira Knightley, at hun ikke længere ønskede at smide tøjet, når hun stod foran kameraet.

Nu har hun ligeledes taget et valg om, at hun ikke længere ønsker at filme sexscener, hvis instruktøren bag er en mand.

Det fortæller hun i et nyt interview med The Sun.

Umiddelbart er det eneste, der kan få hende på andre tanker, hvis scenen skal fortælle en historie omkring moderskab.

- Hvis jeg var en del af sådan en fortælling, så har jeg det bare sådan, at undskyld, men det skulle altså være med en kvindelig instruktør, lyder det kort og kontant fra Hollywood-stjernen.

- Jeg er ikke komplet afskrækket fra at lave den form for scener, men jeg gør det ikke med en mand bag.

Ifølge hende er det de mandlige øjne, der falder på hende, når hun filmer sådanne scener, der gør, at hun føler sig ”ilde til mode”.

- Men der kan sagtens være tilfælde, hvor jeg tænker; ”Jeps, her giver det virkelig god mening, at en god omgang sex vil gøre filmen god, og du har bare brug for nogen til at se godt ud”, siger hun og fortsætter:

- Så der skal du bare bruge en anden, for jeg er simpelthen for forfængelig, og min krop har født to børn, og så har jeg bare ikke lyst til at stå nøgen foran en gruppe mænd.

Tilbage i marts indrømmede stjernen ligeledes, at hun ofte gjorde brug for af en body double, når der skal filmes scener, hvor hun skal vise sin hud.

Knightley er mor til døtrene Edie på fem og Delilah på et år.

Sponsoreret indhold