Kendte9. juni 2021

Keira Knightley afslører vild coronavane: Rød læbestift og Chanel hver dag

Der blev ikke sparet på noget på trods af nedlukninger og mange timer i isolation med familien for den 36-årige britiske skuespillerinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega524767_006_1.jpg
 Foto: MEGA

I løbet af pandemien har Keira Knightley ligesom mange af sine skuespilkollegaer tilbragt det meste af tiden væk fra spotlyset.

Men det har lige i ”Love Actually”-stjernens tilfælde bestemt ikke betydet, at hun har skruet ned for glamouren og trukket i joggingsættet – ligesom os andre.

Faktisk er der nok nærmere tale om det stikmodsatte.

For Knightley fortæller nu i et interview med det britiske Harper’s Bazaar, at hun selv på de mest trivielle lockdown-dage stadig trak i sine mange smukke stykker designertøj.

- Vi har en trampolin i haven, og vi har besluttet os for, at man kun må være på den, hvis man er iført kjole, fortæller den 36-årige filmstjerne og mor til to.

Rød læbestift hver dag

Til daglig bor den populære stjerne i London med døtrene Edie og Delilah, og når hun fortæller om de første dage af Storbritanniens stramme nedlukning, afslører hun ét særligt trick for at holde humøret højt i hjemmet.

- Jeg tog rød læbestift på hver dag, og iførte mig alle de Chanel-genstande, som jeg har i mine skuffer. Min datter Edie havde Chanel-tørklæder flettet ind i håret og på sine englevinger.

https://imgix.seoghoer.dk/mega177153_003.jpg
 Foto: MEGA

Knightely har været gift med James Righton siden 2013 (Foto: MEGA)

Gemalen måtte også være med

Knightley danner par med tidligere bandmedlem i rockgruppen Klaxons, James Righton, og han fik også lov til at være med i udklædningsfesterne derhjemme.

Hvis han vel og mærke klædte sig i et af sine mange påfuglefarvede Gucci-sæt.

- Jeg tænkte for mig selv, ”Hvad er meningen med, at alle disse skønne ting bare bliver i garderobeskabet, når nu det virker så apokalyptisk og dystert udenfor?” Det virkede vigtigt at forblive glade sammen med børnene, forklarer hun til modemagasinet.

Gennem adskillige år har skuespillerinden arbejdet tæt sammen med modehuset Chanel. Lige siden 2007 har hun medvirket i kampagner for det eksklusive luksusmærke. Ligesom hun desuden har båret Chanel-outfits på den røde løber og sågar ved hende og James Rightons bryllup i 2013.

Sponsoreret indhold