Kendte30. oktober 2023

Katie Price smidt ud af forlystelse: Brysterne var for store

Brystbomben kunne simpelthen ikke fastspændes ordentligt, fordi forlygterne fyldte for meget
Former British glamour model and author Katie Price poses next to a giant lipstick during a photo call to promote her latest autobiography, Love, Lipstick and Lies, at a south London studio, Tuesday, Oct. 22, 2013. (Photo by Joel Ryan/Invision/AP)
Katie Price fyldte lidt for meget, da hun forleden ville prøve en forlystelse i forlystelsespark.
 Foto: Joel Ryan/AP/Ritzau Scanpix

Man skal have tæerne i brug, hvis man skal kunne tælle, hvor mange gange Katie Price har fået opereret sine bryster større.

Mindst 16 gange har tv-personligheden og modellen nemlig været under kniven - og nu tyder det på, det har været mindst en gang for meget.

I hvert fald hvis hun elsker forlystelsesparker.

Forleden blev den 45-årige kendis nemlig smidt af en forlystelse i en forlystelsespark, fordi hendes forlygter simpelthen var for store til, at hun kunne fastspændes.

Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie fandt episoden sted i Chessington World of Adventures, hvor Katie Price havde sat sig klar i en vampur-forlystelse sammen med sine børn.

- Normalt er det højden, der stopper en i at prøve rutsjebaner, men for Katies vedkommende var det hendes bryster, siger et vidne og fortsætter:

- Da de ville hive stropperne ned for at låse hende fast, kunne det ikke lade sig gøre.

Vidnet fortæller videre, at Katie Price selv forsøgte at hive og flå i stropperne, men at hun til sidst måtte give op og forlade forlystelsen, fordi det ikke ville være sikkert for hende at prøve den.

Vidnet fortæller dog, at den tidligere glamourmodel tog episoden med et smil.

- Hun fik sig et godt grin, og tog det med rank ryg. Det var dog ret sjovt at se, lyder det fra vidnet, der ikke stiller op med navn.

Katie Price har i skrivende stund ikke kommenteret episoden.

Hun har tidligere udtalt, at hun har fået opereret sine bryster 16 gange, og hendes seneste operation fik hende angiveligt op i en E-skål i bh-størrelsen.

Ifølge hende selv er målet at få Storbritanniens største bryster.

Læs mere om det her.

Sponsoreret indhold