Kendte17. maj 2023

Katie Prices vilde planer: Nu skal babserne være endnu større

Tv-personligheden er ikke færdig med plastikoperationerne endnu, afslører hun
Katie Price er ikke færdig med at få silikone i brysterne.
Katie Price er ikke færdig med at få silikone i brysterne.
 Foto: MEGA

- De SKAL se fake ud.

Sådan lyder det fra Katie Price, når hun taler om sine bryster, og selvom man i den grad må sige, at tv-personligheden har formået at få sine babser til at se alt andet end naturlige ud, så er hun ikke færdig endnu.

Hun vil nemlig gerne have, at de bliver endnu større.

Det fortæller hun til magasinet OK!.

Ifølge det britiske medie var 44-årige Katie Price under kniven sidste år, hvilket var 16. gang hun fik opereret sine bryster større.

Hun har et mål om at få de største bryster i Storbritannien og er fuldstændig ligeglad med, om folk synes, hun er skør, slår hun fast.

- Jeg er i mine 40'ere og gør, hvad helvede jeg har lyst til, når jeg har lyst til det, siger hun og fortsætter:

- Jeg fik først lavet ting ved mit ansigt, da jeg var i 40'erne. Før da havde jeg kun fået lavet mine bryster og min næse, så jeg var naturlig i hele min karriere som model. Derfor vil jeg gerne have lyst til at være og se så fake ud, som jeg har lyst, nu hvor jeg er i 40'erne.

I interviewet erkender Katie Price dog også, at hun måske er blevet lidt for glad for plastikirurgi.

- Jeg har altid sagt, at jeg ikke er afhængig, men måske folk har en pointe, når de siger, jeg er det, for jeg bliver aldrig rigtig tilfreds.

Tv-personligheden siger videre, at hun går til psykolog for at blive klogere på sit indre, og at hun i den forbindelse er kommet frem til, at hun er ligeglad, såfremt hun vitterligt er afhængig.

- Folk må gerne kalde mig afhængig. Der er værre ting at være afhængig af. Jeg skader ikke nogen ved at blive opereret. Det er mit valg og min krop.

Katie Price åbner op om sine silikonebryster kort efter, der florerede billeder af hende fra en ferie i Thailand.

Her var folk i chok over, at hendes bryster er så store, at hun ikke engang kan kigger over dem, når hun ligger på ryggen.

Se billederne af det her.

Sponsoreret indhold