Kendte10. juli 2021

Kate Winslet under sexscene: Fingrene fra min mave

”Titanic”-skuespillerinden ønsker ikke at skjule hverken rynker eller sin krop, og det fik hende til at slå i bordet overfor sin instruktør i HBO-serien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/818681_5477019_6000x4000-min.jpg
 Foto: HBO

Den 45-årige skuespillerinde Kate Winslet har netop været højaktuel i HBO-serien ”Mare of Easttown”, hvor hun spiller rollen som den midaldrende kvinde, Mare Sheenan.

En rolle som skuespillerinden ønskede at spille så realistisk som overhovedet muligt.

Derfor lod hun ikke instruktøren gøre med hende, præcis hvad han ønskede i den efterfølgende klipning og retouchering.

Det fortæller hun i et interview med The New York Times.

- Min rolle er en fuldt funktionel kvinde med en krop og et ansigt, der bevæger sig på en måde, der matcher hendes alder og hendes liv, og hvor hun kommer fra.

- Det føler jeg er noget, vi ofte bliver snydt for, lyder det fra skuespillerinden.

Vil vise sine rynker

Winslet var så skråsikker i sit ønske om at se ud, som hun gør, at hun sendte det første udkast til filmplakaten tilbage med begrundelsen, at hun ”udmærket godt vidste, hvor mange rynker jeg har ved mine øjne”.

Oscar-vinderen fortæller desuden videre, at da instruktøren Craig Zobel fortalte hende, at han ville redigere en smule af hendes mave væk, som kunne ses under en af sexscenerne i serien, der satte hun foden i jorden. ”Det gør du bare ikke!”, havde hun sagt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/kate_winslet.jpg
 Foto: MEGA

Skuespillerinden ønskede at vise seerne af serien den sande version - og ikke en retoucheret. Foto: MEGA

Men trods en umiddelbar frygtløshed, når det kommer til sexscener, så lader det ikke til, at det vil være noget, som hun vil gøre meget mere af i fremtiden.

- Jeg tror, at mine dage er talte, når det kommer til at være nøgen. Jeg er bare ikke tryg eller komfortabel med det mere. Det er ikke engang en aldersting, jeg tror bare, man når et punkt, hvor det er sådan, man har det, fortæller hun.

Sponsoreret indhold