Kendte16. november 2020

Kate Winslet slår vanvittig rekord under "Avatar 2"-optagelserne

Oscar-vinderen holdt vejret i imponerende syv minutter, og slog samtidig Tom Cruises rekord fra optagelserne til Mission: Impossible Rogue Nation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kw.jpg
 Foto: MEGA

Optagelserne til den længeventede og stærkt hypede efterfølger til James Cameron-braget ”Avatar” er i fuld gang.

Og allerede nu kunne en del tyde på, at den vil være spækket med undervandsscener.

Det har i hvert fald krævet af en af hovedrolleindehaverne, den 45-årige Oscar-vindende skuespillerinde Kate Winslet, at hun har skulle holde vejret i hele syv minutter og 14 sekunder i en enkelt af scenerne.

”Titanic”-stjernen, hvis rolle beskrives som en ”Na’vi” fridykker, slog således den eksisterende rekord, som hendes kollega Tom Cruise ellers sad trygt og godt på.

Fire ugers træning

Han præsterede at holde vejret i seks minutter under optagelserne til ”Mission: Impossible – Rogue Nation” i 2015.

- Det var fantastisk, og jeg er meget stolt af mig selv, men jeg er nok ikke i stand til nogensinde at gøre det igen, fortæller Winslet om sit stunt til Entertainment Weekly.

- Det lykkedes mig efter fire ugers intens træning i en vandtank – en træningstank. Men jeg elskede det. Vi er meget meget heldige, at vi som skuespillere får mulighed for at lære helt nye færdigheder.

https://imgix.seoghoer.dk/kw.png
 Foto: Instagram/Jon Landau

Store dele af filmen foregår blandt under overfladen hos fimens Na'vi-vandfolk. Det kræver tydeligvis en del af både teknikken og skuespillerne (Foto: Instagram/Jon Landau)

Producer på ”Avatar 2”, Jon Landau, postede i slutningen af oktober et billede af Winslet i rollen som fridykkeren midt i det kæmpestore undervands-set.

Lærte at fridykke

Han tilføjede et citat fra et interview fra skuespillerinden, der også her fortalte om sine nye evner under overfladen.

- Jeg måtte lære at fridykke til rollen i ”Avatar”, og det var bare helt fantastisk.

Kate Winslet fortæller desuden til Entertainment Weekly, at hun ikke selv er på de sociale medier, og derfor godt kan blive lidt overrasket, når folk tilsyneladende ved ting om hende - for eksempel, at hun har slået en rekord.

- Det er så skægt, for jeg læser ikke anmeldelser eller den slags. Jeg er ikke på Instagram, så på den front er jeg helt koblet af. Så når folk kommer op til mig, og siger: "Hold da op, syv minutter og 14 sekunder?" Så svarer jeg dem altid: "Hvad? Vent et øjeblik. Hvor i alverden ved du det fra?

"Avatar 2" forventes at få premiere den 16. december 2022, mens 3'eren kommer i 2024.

Sponsoreret indhold