Kate Winslet med intim afsløring: Første gang var med en pige

LÆS OGSÅ: Bekræfter dansk kendis forholdet her? - Jeg har fået dig
- Draw me like one of your French girls.
Sådan lyder den famøse replik fra Rose til Jack i ”Titanic”.
I det virkelige liv var det dog ikke mænd, som i første omgang fik scorereplikker fra Kate Winslet, 50.
Det var i stedet det kvindelige køn, som skuespilleren havde set sig varm på, når det kom til de helt intime oplevelser.
Sådan lyder det fra Kate Winslet i podcasten ”Team Deakins”.
De første ”intime oplevelser”, som fandt sted i Kate Winslets teenageår, var med kvinder.
Årsagen til, at de kommer ind på lige præcis den samtale er, at Winslet reflekterer over rollen som Juliet Hulme i ”Heavenly Creatures”.
I filmen har Juliet Hulme et særdeles tæt bånd til Melanie Lynskeys karakter, Pauline Parker.
- Jeg kan fortælle noget, som jeg aldrig har fortalt før. Nogle af mine første intime oplevelser som ung teenager var faktisk med piger.
- I det stadie i mit liv var jeg så sandelig nysgerrighed, og jeg tror, at der var noget omkring den virkelig intense forbindelse, som de to kvinder havde (i ”Heavenly Creatures”, red.), som jeg forstod på et dybere plan.
I dag må man dog sige, at det er mænd, der, når det kommer til det intime, har fanget Kate Winslet mest.
Hun blev i 1998 gift med Jim Threapleton, som hun fik datteren Mia, 25, med.
I 2001 blev Winslet og Threapleton skilt, men blot to år senere blev hun gift med Sam Mendes.
Sam Mendes og Kate Winslet blev samme år forældre til sønnen Joe.
Ægteskabet med Sam Mendes holdt frem til 2010, og siden 2012 har Kate Winslet været gift med Edward Abel Smith.
De fik sønnen Bear Blaze i 2013.