Bekræfter Melissa Bentsen og Lasse Fogelstrøm forholdet her? – Jeg har fået dig

LÆS OGSÅ: Se billederne: Kendisdatter er blevet gift
Melissa Bentsens kærlighedsliv har været lidt af et mysterium, siden hun i oktober fortalte til SE og HØR, at hun så en fyr, men at det er ”kompliceret”.
For to uger siden valgte ”Forræder”-kendissen dog at troppe op på den røde løber med en fyr – skuespiller Lasse Fogelstrøm.
Kort før deres besøg på den røde løber, havde Lasse Fogelstrøm lavet lidt af et kærlighedsopslag rettet mod Melissa Bentsen på Instagram.
På den røde løber ville Melissa dog ikke sige noget om forholdet til Lasse.

Lasse Fogelstrøms kærlighedsopslag blev da også lavet på hans private Instagram-profil, og derfor var det noget skjult væk fra Melissa Bentsens 268.000 følgere.
Men nu deler skuespilleren også sin glæde og kærlighed for Melissa foran alle hendes følgere.
I sidste uge lagde Melissa Bentsen et nyt opslag på Instagram, hvor hun delte tre billeder fra juletiden og skrev: ”Julen er snart slut. Hvad har I fået i julegave i år?”.
Og det spørgsmål ville skuespillerflirten gerne svare på – og endda ganske konkret.
- Jeg har fået dig, skriver Lasse Fogelstrøm i en kommentar til opslaget efterfulgt af to hjerter.
SE og HØR har atter forsøgt at høre Melissa Bentsen om, hvad der er op og ned i hende og Lasse Fogelstrøms forhold.
Hun er endnu ikke vendt retur på vores henvendelse.