Kendte30. januar 2024

Kasper Leisner medvirker i ”True Detective”: Spiller overfor Jodie Foster

Den danske skuespiller har scoret en rolle i fjerde sæson af HBO-hittet ”True Detective”
Kasper Leisner er på rollelisten i "True Detective: Night Country".
Kasper Leisner er på rollelisten i "True Detective: Night Country".
 Foto: Martin Høien

Hver mandag kommer der et nyt afsnit af den længe ventede sæson.

Og hvis man er helt med og allerede har set det seneste afsnit, blev man glædeligt overrasket.

I hvert fald set med danske briller.

For i det tredje afsnit, der blev frigivet mandag, kunne man nemlig se et velkendt dansk ansigt.

Her træder Jodie Foster og Kali Reis ind i et hus, hvor der formodes at være sket en forbrydelse.

Og det er her, de træder ind i huset, hvor danske Kasper Leisner sidder i en stol.

Herhjemme kender vi i særdeleshed Leisner fra ”Anna Pihl”, hvor han spiller rollen som Peter, der er Mikkels far og Anna Pihls eks.

Men i ”True Detective” spiller han en noget anden rolle.

Nemlig rollen som William Wheeler, der har begået en frygtelig forbrydelse.

Det er i den anledning, han spiller over for selveste Jodie Foster.

Og det må have være noget af en oplevelse.

Foster er fem gange blevet nomineret til en Oscar, hvoraf hun har vundet to af dem.

Hun er en blandt de tre eneste, som har vundet to Oscar-statuetter, før de fyldte 30.

De to andre er Luise Rainer og Hilary Swank.

Og nu spiller hun kortvarigt overfor danske Kasper Leisner

I løbet af sin over 20 år lange karriere har Leisner i grove træk holdt sig til at medvirke i danske produktioner.

Pressemøde på Tinka julemusicalDato: 2.11.2023Sted: TivoliJournalist: Karina Didriksen og Tanja LarsenFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Danske Kasper Leisner medvirker i tredje afsnit af "True Detective" sæson 4.
 Foto: Martin Høien

Men nu har han i den grad fået skrevet Hollywood på CV´et.

Og hvilken serie at komme med i!

”True Detective” har modtaget stor anerkendelse internationalt.

Flere af sæsonerne har været nomineret til blandt andet et hav af Emmy Awards. Men det var især første sæson med Matthew McConaughey og Woody Harrelson i hovedrollen, der høstede priser for den populære HBO-serie.

Nu bliver det spændende at se, om den fjerde sæson, hvor Kasper Leisner medvirker, bliver en lige så stor succes.

Vi har tidligere haft dansk islæt inde omkring ”True Detective”.

Det var instruktøren Janus Metz, der stod bag anden sæson af den populære HBO-serie.

Sponsoreret indhold