Kendte14. marts 2024

Kaspar og Lambang: Brugte ChatGPT til at finde babys navn

Kunstig intelligens har hjulpet kendisparret med at finde det perfekte nordiske navn til deres nyfødte søn
Kærligheden er flyttet ind hos Kaspar og Lambang, der nu kan kalde sig en familie på fem.
Kærligheden er flyttet ind hos Kaspar og Lambang, der nu kan kalde sig en familie på fem.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Kaspar og Lambang har fået sønnen hjem

Hvordan finder man navnet på den lille ny i 2024? Spørger man Kaspar og Lambang Arianto er svaret klart: med kunstig intelligens, selvfølgelig!

- Det (navnet, red.) kom via ChatGPT, fortæller de lykkelige, men trætte forældre til nu tre unger, da de torsdag aften var på den røde løber til uddelingen af årets Mofibo Awards.

Tv-parret har allerede tvillingerne Java og Atlas på fem år sammen. Helt som den seneste ankomne, Alvar, er de født med hjælp fra to amerikanske rugemødre, Lindsay og Devin.

- Vi spurgte om ChatGPT, hvad der er gode drengenavne med nordisk klang og to a’er i.

- Og så fik vi en liste.

Men det var ikke helt så nemt, som det lyder. Der skulle nemlig slides foran tasterne, før det helt rigtige navn kom frem.

- Det tog en time. Vi skulle virkelig rette det til undervejs, griner Lambang.

- Men så stod navnet også cirka halvvejs nede på listen.

Kaspar og Lambang stod selv for aftenens outfit, mens mormor sørgede for at passe ungerne derhjemme: - Mor passer alle sammen - mor er fandme sej, lød det på den røde løber.
Kaspar og Lambang stod selv for aftenens outfit, mens mormor sørgede for at passe ungerne derhjemme: - Mor passer alle sammen - mor er fandme sej, lød det på den røde løber.
 Foto: Hanne Juul

Udover lykken ved at have fundet det helt rigtige navn med teknologiens hjælp, kunne Kaspar og Lambang i aften også glæde sig over, at der var en pris til dem.

De vandt nemlig årets børnelydbog for "Far & Papa - Hvad er en flygtning".

- Vi vil gerne sprede budskabet om og viden om flygtninge.

- Desværre lever vi jo i en tid med krig og konflikter. Og flygtninge er også børn, lyder begrundelsen for, at de har valgt at skrive om et så tungt emne.

- Men vi gør det også, fordi Lambangs forældre er flygtet fra et folkemord, løde det fra Kaspar til SE og HØR.

Sponsoreret indhold