Kendte18. oktober 2022

Kanye West med endnu en vild påstand: Drake har knaldet Kris Jenner

Rapperen er endnu en gang ude med riven efter både Kris Jenner og Drake
Den amerikanske rapper, Kanye West, holder fast i, at rapkollegaen Drake har knaldet Kardashian-klanens leder.
Den amerikanske rapper, Kanye West, holder fast i, at rapkollegaen Drake har knaldet Kardashian-klanens leder.
 Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kanye West køber kontroversielt socialt medie

Åhhh, den kære Kanye..

En ting, man altid kan være sikker, er, at den populære ordsmed til hver en tid er klar til at puste til ilden.

Tidligere på måneden delte den 45-årige rapper en noget voldsom post på de sociale medier, hvor han skyder med skarpt mod sin ekssvigermor og sin rapkollega, Drake.

- Drake - typen, der knalder din baby mamas mama. Det er ægte krig, lød ordene i et opslag, der på klassisk Kanye-facon er blevet slettet igen.

Kris Jenner med kæresten, Corey Gamble. Men ifølge Kanye West har Kris Jenner også haft travlt med rapperen Drake. 
Kris Jenner med kæresten, Corey Gamble. Men ifølge Kanye West har Kris Jenner også haft travlt med rapperen Drake.
 Foto: Ritzau Scanpix

Fans brugte ikke meget tid på at regne ud, at det ikke kunne betyde meget andet, end at der her var tale om ingen ringer end Kardashian-klanens leder, Kris Jenner.

Og så skulle man ellers tro, at Kanye var færdig med den del af sit drama, men næh nej.

Da "Donda"-rapperen søndag stillede op til et interview i podcasten "Drink Champs", blev han konfronteret med sit opslag.

Han starter dog ud med at kalde Drake for "den bedste rapper nogensinde", så på den måde sørger han lige for, at rapbøffen ikke bliver alt for voldsom.

- Du sagde: 'Krig' - at han 'knaldede din babys mors mor?', lyder det fra intervieweren, og jo, Kanye er med på, at det måske var lidt for meget af det gode.

- Det var hårdt. Det var hårdt, siger rapperen.

Men intervieweren, N.O.R.E., vil gerne have et klart svar fra Kanye.

- Hvad betyder det? Vi var forvirrede.

- Du ved, hvad det betyder. Corey ved, hvad det betyder, lyder det frække svar fra Ye, der her referer til den 66-årige Kris Jenners kæreste gennem flere år, Corey Gamble.

Det er ikke længe siden, Kanye også drillede Kris Jenner på Instagram ved at skifte sit eget profilbillede ud med et af Kardashian-moren.

Sponsoreret indhold