Kendte26. april 2024

Kanye West anklaget for diskrimination og trusler: - Klip dit hår af, nu!

Står over for søgsmål der beskylder ham for forskelsbehandling af sorte ansatte og trusler mod elever
Uanset hvad retten når frem til, er Kanye West de seneste år endt et sted i sit liv, man ikke kan kalde normalt - det er nærmest bare mærkeligt ...hele tiden.
Uanset hvad retten når frem til, er Kanye West de seneste år endt et sted i sit liv, man ikke kan kalde normalt - det er nærmest bare mærkeligt ...hele tiden.
 Foto: Julien De Rosa/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kanye West bliver sur - og snupper kvindes telefon

Den kontroversielle rapper Kanye West er ramt af alvorlige anklager om forskelsbehandling af sorte ansatte og trusler mod skolebørn.

Benjamin Deshon Provo, tidligere sikkerhedsvagt ved Wests kristne skole Donda Academy, hævder ifølge flere amerikanske medier at have oplevet "alvorlig følelsesmæssig nød" på grund af Wests adfærd. Og nu har han lagt sag an.

Anklagerne lyder på, at West og hans ledelsesteam skulle have behandlet sorte ansatte mindre favorabelt end deres hvide kolleger, og Provo påstår, at han blev fyret for ikke at ville klippe sine dreadlocks, som han bærer som en del af sin muslimske tro.

Ydermere fremgår det af søgsmålet, at West angiveligt har forbudt bøger om historiske sorte skikkelser som Martin Luther King Jr. og Malcolm X på skolen.

Provo's påstande understøttes af en tidligere lærer ved Donda Academy, Cecilia Hailey, som i sit eget søgsmål fra april 2023 også hævdede, at rapperen havde forbudt bøger om sort historie.

Sikkerhedsvagten hævder også, at han blev tvunget til at engagere sig i ubehagelige fysiske konfrontationer med en paparazzi, herunder at fjerne dem med vold og konfiskere deres kameraudstyr på ordre fra West.

Denne sag følger efter et andet opsigtsvækkende søgsmål fra en tidligere ansat ved Yeezy, Trevor Phillips, der beskylder West for at fremvise antisemitiske bemærkninger over for skolebørn og trusler om at barbere børns hoveder og låse dem inde i bure.

Kanye West har endnu ikke kommenteret de seneste beskyldninger, og hans repræsentanter har ikke svaret på henvendelser om sagen.

Donda Academy åbnede i 2022 og er opkaldt efter Wests afdøde mor. Skolen beskrives af en kilde tæt på West som hans "kilde til lys".

Sponsoreret indhold