Kendte30. januar 2024

Kanye West bliver sur: Snupper kvindes telefon

Den kontroversielle rapper havde ikke meget tålmodighed, da han blev spurgt ind til sin kone på gaden forleden
*PREMIUM-EXCLUSIVE* Hollywood, CA -
Her snupper Kanye West telefonen ud af hånden på den kvindelige fotograf.
 Foto: Spot, Gome Gigu/Backgrid/Ritzau Scanpix

Det er ikke noget nyt for Kanye West at blive forfulgt af paparazzifotografer, der stikker deres telefoner og kameraer op i hovedet på ham, når han går på gaden.

Alligevel gik det forleden helt galt, da en kvindelig fotograf gjorde netop dette, da den kontroversielle rapper bevægede sig ned af Hollywood Boulevard i Los Angeles.

Her spurgte kvinden nemlig ind til Kanye Wests kone, og det mente rapperen tilsyneladende var langt over grænsen. Derfor snuppede han aggressivt telefonen ud af hånden på kvinden, der stod noget forbavset tilbage efterfølgende.

Det skriver TMZ, der også har en video af øjeblikket.

I videoen kan man høre, at det er et helt specifikt spørgsmål, der får Kanye West til at koge over. Kvinden spørger ham nemlig om, hvorvidt rapperens kone, Bianca Censori, har sin "frie vilje".

Et spørgsmål, der kommer efter månedlange spekulationer og rygter om, at Kanye West angiveligt skal kontrollere Bianca Censori, og at han skal have isoleret hende og tvunget hende til at tage afstand fra familie og venner.

- Folk vil gerne vide, om Bianca har sin frie vilje. Nogle mennesker mener, at du kontrollerer hende, lyder spørgsmålet fra den kvindelige paparazzifotograf.

I videoen kan man se, at hun dog dårligt får lov til at snakke ud, før Kanye West vender sig mod hende og tager telefonen ud af hånden på hende.

- Lad være med at spørge mig om den slags lort omkring min kone. Det er min kone, raser rapperen.

Han fortsætter herefter med at skælde kvinden ud med sarkastiske spørgsmål om, hvorvidt hun selv har sin frie vilje, eller om hun "arbejder for Djævelen".

Kvinden forsøger forgæves at få sin telefon igen, mens andre paparazzifotografer optager optrinnet på åben gade.

- Du spørger mig, om min kone har fri vilje. Hvad er det for et latterligt og respektløst spørgsmål at stille en voksen superhelt?, siger Kanye West også i videoen, før han giver telefonen tilbage.

Sponsoreret indhold