Kendte20. december 2021

Kanye donerer julegaver til mere end 4000 børn

Den berømte rapper giver tilbage til sin hjemby i Chicago. Rapperen har doneret gaver til mere end 4000 børn i lokalområdet, hvor han selv voksede op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211106-142234-7-1920x1080we.jpg
 Ruba/Backgrid/Ritzau Scanpix

Kanye 'Ye' West må siges at være blevet ramt af juleånden.

Den kendte rapper har nemlig doneret gaver til mere end 4000 børn på en skole i hans hjemby.

Det skriver det lokale medie abc7news, der også kan fortælle, at det ikke er første gang musikeren giver en hånd til lokalsamfundet.

- En moderne Julemand

Kanye donerede legetøjet til "Toys for Englewood"-begivenheden, der finder sted på en lokal skole.

Her kan familier foruden legetøj til børnene få et varmt måltid.

- Jeg er så stolt over, at Kanye igen reagerer, når vi rækker ud til ham og beder om støtte til børnene i Englewood og omegn.

- Vi har altid følt hans tilstedeværelse i nabolaget og han elsker at besøge os, men denne jul har han været som en moderne julemand, siger Stephina Coleman, der er rådmand i området.

Kæmper stadig for forholdet

Om den pæne gestus skal hjælpe med at vinde sin ekskone tilbage, melder historien ikke noget om.

Kanye, der ligger i skilmisse med Kim Kardashian, kæmper nemlig stadig for, at de to atter skal blive et par.

Det så man senest til rapperens første koncert i fem år, hvor han dedikerede et nummer til Kim Kardashian.

Det ser dog svært ud, for Kim har angiveligt ansøgt om at få fjernet efternavnet "West", ligesom at hun også har indgivet papirer, der skal sætte fart på skilsmissen.

Parret har været separeret siden februar.

Sponsoreret indhold