Kendte2. maj 2023

Kan du kende Playboy-looket? Her har du set Kim Kardashians Met Gala-outfit før

"The Kardashians"-stjernen var klædt i perler fra til tå til årets Met Gala, men fans kunne ikke undgå at bemærke en hvis lighed med et tidligere Kimmy K-outfit
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kim Kardashian og resten af Kardashian-familien kan snart opleves i tredje sæson af "The Kardashians".
 Video: Disney+

LÆS OGSÅ: Føj! Bemærkede du den KLAMME gæst til Met Gala?

Hun var pearlfect!

Ville det være rigtigt Met Gala, hvis Kim Kardashian ikke var der? Tvivlsomt. Sådan har det dog ikke altid været.

Den 42-årige realitystjerne gæstede for første gang den store modebegivenhed i 2013, og da var hun ikke engang formelt inviteret. Her var hun nemlig med som Kanye Wests gæst.

- Jeg ved godt, at der ikke rigtigt var nogen, der ville have, at jeg var der på det tidspunkt. Jeg var så usikker, og jeg kunne ikke rigtigt sige noget dengang, fordi jeg var så genert og ville bare gerne gøre alle glade, har Kim Kardashian tidligere udtalt til Vogue.

Kanye West og Kim Kardashian til Met Gala i 2013.
Kanye West og Kim Kardashian til Met Gala i 2013.
 Foto: Ritzau Scanpix

Men ti år er der gået, og ti Met Gala-looks er det blevet til for "The Kardashians"-stjernen, som i allerhøjeste grad formår at servere det ene imponerende look efter det andet, når den stor Met-løber rulles ud.

Sidste år fik Skims-grundlæggeren alle til at måbe, da hun dukkede op hånd i hånd med SNL-komikeren Pete Davidson - og nå ja, så var hun også lige hoppet i Marilyn Monroes gamle, ikoniske kjole.

En kjole hun måtte smide syv kilo på rekordtid for at kunne være i.

Ligner det ikke...?

I år havde Kim Kardashian så valgt at iklæde sig et hav af smukke perler i en kjole af Schiaparelli.

Og jo, den amerikanske realitydronning så lige så imponerende godt ud som altid. Ikke desto mindre var internettet hurtige til at bemærke, at det Karl Lagerfeld-inspirerede look i den grad minder om et andet, noget ældre Kim Kardashian-look.

Kim Kardashians kjole til dette års Met Gala.
Kim Kardashians kjole til dette års Met Gala.
 Foto: Ritzau Scanpix

Vi skal helt tilbage til 2007. Tilbage til en tid, hvor Britney Spears var ægte vanvittig, og hvor Paris Hilton var det største inden for amerikansk reality.

Dengang havde amerikanske E! netop haft premiere på "Keeping Up With the Kardashians", og Kim Kardashian var bedst kendt for sin sexvideo med sangeren Ray J.

Derfor var det da også ganske nærliggende for Kardashian-klanens leder, Kris Jenner, at få arrangeret et Playboy-photoshoot for datteren, og det er netop de billeder, der har fået fornyet liv efter nattens Met Gala.

Kim Kardashian, da hun i 2007 poserede for Playboy.
Kim Kardashian, da hun i 2007 poserede for Playboy.
 Foto: E!, hayu
Mon Kim selv har tænkt på det, inden hun hoppede i perlesagen til dette års Met Gala?
Mon Kim selv har tænkt på det, inden hun hoppede i perlesagen til dette års Met Gala?
 Foto: E!, hayu

Uden noget andet på kroppen end massevis af perler poserede Kim Kardashian for kameraet, mens momager Kris Jenner leverede den nu ikoniske "you're doing amazing, sweetie"-sætning.

- Har Kim Kardashian sine Playboy-perler på til Met?, lød det fra en Twitter-bruger, da Kim trådte ud på løberen.

- Kim Kardashian er vintage Kim Kardashian, skriver en anden.

- Kim Kardashian har virkelig genskabt sit Playboy-shoot, lol, what?, skriver en tredje.

50.000 perler

Der er dog ikke noget, der tyder på, at Kim Kardashian selv har haft ambitioner om at ligne sine gamle Playboy-billeder.

- Jeg ville have perler. Jeg tænkte, hvad er mere Karl end de ikoniske Chanel-perler?, lød forklaringen fra Kim til Vogue.

Hun ikke i samme omgang afsløre, at årets Met Gala-kjole bestod af intet mindre end 50.000 ferskvandsperler, hvoraf flere var gået tabt i bilen på vej til den store fest.

Sponsoreret indhold