Kendte14. november 2022

Kan du genkende ham? Brendan Fraser uigenkendelig i ny trailer

Skuespilleren har været gennem en VOLDSOM forvandling i forbindelse med hans første hovedrolle i ti år
Brendan Fraser er uigenkendelig i traileren til den kommende film "The Whale".
Brendan Fraser er uigenkendelig i traileren til den kommende film "The Whale".
 Foto: Ritzau Scanpix

Hold da op...

Det er vist det første, man tænker, hvis man ser traileren til den kommende film "The Whale".

Her spiller skuespilleren Brendan Fraser nemlig hovedrollen, og han er noget nær uigenkendelig, da han har gennemgået en voldsom forvandling i forbindelse med rollen.

I filmen spiller han nemlig den 270 kilo tung underviser Charlie, som lider af svær overvægt.

Det er tidligere blev afsløret, at Brendan Fraser ikke ligefrem ligner sig selv i filmen.

Tilbage i juli blev der således delt et lille glimt af skuespilleren på Twitter, men forleden udkom traileren så, og her kunne man altså for alvor se, hvor vild han ser ud.

Traileren til "The Whale" med Brendan Fraser i hovedrollen er nu ude.
Traileren til "The Whale" med Brendan Fraser i hovedrollen er nu ude.
 Foto: Ritzau Scanpix

Selvom "The Whale" endnu ikke er udkommet bliver der allerede nu snakket om, at den vil hive Oscar-statuetter ind til næste år.

I filmen følger man Brendan Frasers karakter, Charlie, mens han forsøger at genfinde kontakten med sin teenagedatter, der bliver spillet af "Stranger Things"-stjernen Sadie Sunk.

Forholdet mellem dem er gledet ud i sandet, efter Charlie har forladt hende og moderen til fordel for en homoseksuel elsker.

Og man må i den grad sige, at Brendan Fraser er gået gennem en kæmpe forvandling for at kunne spille den britiske lærer.

I hvert fald hvis man sammenligner med hans udseende i filmen ”George of the Jungle” tilbage i 1997, hvor skuespilleren var utrolig veltrænet.

Brendan Fraser i 1997, da han bragede igennem på biograflærredet i "George of the Jungle".
Brendan Fraser i 1997, da han bragede igennem på biograflærredet i "George of the Jungle".
 Foto: Buena Vista Pictures/Courtesy Everett Collection

Det skal dog nævnes, at Brendan Frasers forvandling ikke udelukkende er sket gennem en reel vægtøgning.

Han har nemlig også fået hjælp gennem kostume- og sminkørarbejde, og det er uvist, hvor mange kilo han selv reelt har taget på.

"The Whale" er hans første hovedrolle i over ti år.

Og skuespilleren har da også store forventninger til filmen. I hvert fald har han tidligere udtalt følgende:

- Den er ulig noget andet, vi nogensinde har set. Det er alt, jeg kan fortælle jer. Garderoben og kostumerne var så omfattende, diskrete og besværlige. Det er bestemt milevidt fra noget af alt det, jeg ellers har lavet. Og uden at prale, så ved jeg, det kommer til at gøre varigt indtryk.

‘The Whale’ får dansk premiere 2. marts.

Filmen har - udover Brendan Fraser og Sadie Sink - også Hong Chau og Samantha Morton på rollelisten.

Den er baseret på et teaterstykke med samme titel, skrevet af Samuel D. Hunter i 2012.

Se traileren herunder:

Sponsoreret indhold