Kendte30. juni 2020

Kaitlynn Carter om brud med Miley Cyrus: - Det er så svært

Sidste sommer var det hedt og vildt mellem sangeren Miley Cyrus og Kaitlynn Carter. Nu åbner hun op for, hvor svært det faktisk var at gennemgå bruddet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khphotos764334.jpg
 Foto: MEGA

Den 31-årige Kaitlynn Carter har mere end ét kendisbrud på CV’et og ved om nogen, hvordan det er at gennemgå hjertesorg, mens alle andre også følger med.

I fem år var hun nemlig sammen med realitystjernen Brody Jenner, hvoraf de var gift i ét af dem. Men de to blev skilt i august sidste år.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/kaitlynn_carter_og_brody_jenner.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Hurtigt fandt Kaitlynn i stedet sammen med sangerinden Miley Cyrus, der også selv næsten lige var blevet skilt fra skuespilleren Liam Hemsworth efter ét år som mand og kone.

Men også denne romance forblev kort og intens.

For allerede måneden efter blev det offentliggjort, at deres romantiske forhold nu var slut, men at de to dog ville forblive venner.

Det var derfor en svær tid for den 31-årige Kaitlynn Carter, der inden for få måneder både skulle håndtere bruddet med sin mand og kæreste, Brody Jenner gennem flere år, og så dernæst sit brud med den nu 27-årige Miley Cyrus.

Det fortæller hun i et nyt podcast interview med Nick Viall på podcasten ”Viall Files”.

- Det jeg fandt ud af var, at sådan noget med dating, det er jeg super privat omkring, lyder det fra ”The Hills: New Beginnings”-stjernen.

- Siden sidste efterår, da hele situationen med Miley ligesom var slut, der var jeg sådan; ”Det her er sidste gang, jeg gør sådan noget offentligt”.

https://imgix.seoghoer.dk/kaitlynn_carter_og_miley_cyrus.jpg
 Foto: MEGA

Det var en kort men intens romance, som de to kendis kvinder havde, inden de valgte at fortsætte som venner. Foto: MEGA

For ikke nok med, at hun privat skulle kæmpe med følelserne efter bruddene, så skulle hun også overkomme, at medierne skrev om det dagligt.

- Det er så hårdt at skulle gå gennem et brud offentligt. Det er så svært. Men det er meget at lære fra den oplevelse.

Ifølge Kaitlynn så prøvede de to faktisk at holde deres forelskelse skjult for offentligheden, men det var ikke mange dage, der gik før hele verden var klar over, at både Miley og Kaitlynn var hurtigt ovre deres skilsmisser.

Ny kærlighed i sigte

Siden bruddet med Miley Cyrus sidste sommer, så har der floreret en del rygter om, at Kaitlynn skulle være sammen med Brody igen.

Men de var begge hurtige til at fortælle, at det ikke var tilfældet til måske fleres skuffelse.

I interviewet fortæller Kaitlynn dog nu, at hun faktisk har fundet en ny at kaste sin kærlighed over.

- Med den person som jeg er sammen med nu, der prøver jeg virkelig at tage det stille og roligt og sikre mig, at alting er, som det skal være, fortæller hun uden at afsløre, om det er en mand eller kvinde, som hun har fået øjnene op for nu.

- Jeg ønsker ikke at lægge pres på mig selv. Faktisk så har det være enormt interessant at finde ud af, hvem det er, jeg er tiltrukket af.

Trods hendes nye kærlighed altså ikke er Brody Jenner, som kommer fans til at se hende igen, når den anden sæson af ”The Hills: New Beginnings” får sin premiere.

Se hele podcast interviewet med Kaitlynn Carter herunder:

Sponsoreret indhold