Kæmpe fjernsynsflop: Danskerne dropper Tobias Dybvad

LÆS OGSÅ: TV 2 får hug for "lorteprogram": Seerne skåner hverken Tobias Dybvad eller hans nye program
Det lader ikke til, at danskerne er klar til at give kronen videre.
TV 2’s nye satsning "Kongens efterfølger" har i hvert fald ikke formået at opnå samme succes som tidligere TV 2-seerfavoritter.
TV-tallene fra Nielsen viser nemlig, at "Kongens efterfølger" endte på en 15. plads med blot 368.000 seere, og her var der altså tale om en sæsonpremiere.

Til sammenligning fortsætter DR med at dominere listen, med dobbelt så mange seere.
"Hotel Romantik" hitter igen og har for længst indtaget toplisten, trods en træg start.
Det kan derfor også stadig nå at vende for "Kongens efterfølger", som måske bare lige skal have lidt længere tid til at finde fodfæste hos seerne.
Men ikke alle har tålmodighed.
På sociale medier bliver både konceptet, deltagerne og ikke mindst Tobias Dybvad kritiseret.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra TV 2, men de har i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.