Kendte4. juni 2019

Kæmpe eksplosion under James Bond-optagelser: En alvorligt kvæstet

Optagelserne til den nye James Bond-film er blevet ramt af endnu en ulykke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megaemcdspec_737421.jpg
 Foto: MEGA

Optagelserne til den nye James Bond-film er blevet ramt af endnu en ulykke.

Det skriver den britiske avis The Sun.

Ulykke skete i Pinewoods Studierne uden for London tidligere i dag. Her skulle man optage en scene med en eksplosion.

Men noget gik galt og i stedet for en kontrolleret eksplosion, endte det med, at der kom tre eksplosioner. Det har efterladt en person alvorligt kvæstet.

Crewet på den nye James Bond-film var i gang med at teste et stunt, hvor en ildkugle skulle brage igennem i et laboratorie. I stedet for en enkelt ildkugle, kom der tre af slagsen.

- Det var rent kaos, fortæller en kilde til The Sun.

Dele af bygningens tag er blevet blæst af, og flere vægge skulle også være væltet.

Det er en af disse vægge, som den person, der er blevet alvorligt kvæstet, har fået nedover sig.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megaemcdspec_737422.jpg
 Foto: MEGA

Optagelserne til den nyeste James Bond-film har været ramt af flere uheld. (Foto: MEGA)

Det er ikke første gang, at optagelserne til den nye James Bond-film bliver ramt af et alvorligt uheld.

Tidligere er selveste Daniel Craig kommet til skade under optagelserne. En skade, der krævede, at han skulle en tur på operationsbordet.

- Daniel Craig skal have en mindre operation i anklen for en skade, han har pådraget sig, mens vi filmede på Jamaica, fortalte produktionen i forbindelse med skuespillerens uheld.

Sponsoreret indhold