James Bond får dansk modstander: Superskurk

Halvt svenske David Dencik, 44, er et kendt ansigt i Skandinavien, hvor han gør sig i film og serier i både Sverige og Danmark.

Halvt svenske David Dencik, 44, er et kendt ansigt i Skandinavien, hvor han gør sig i film og serier i både Sverige og Danmark.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Der er dansk på plakaten verden over, når den næste James Bond-film får premiere i 2020.

I denne uge møder David Dencik nemlig ind på optagelserne på Jamaica. Og han har forhåbentlig øvet sig i skumle smil, for den 44-årige dansker skal spille skurken, der traditionen tro volder James Bond problemer i den film, der bliver nummer 25 siden ”Dr. No” fra 1962.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var en ganske anden rolle end Bond-skurk, der gjorde David Dencik kendt på danske TV-skærme. I 2011 fik han rollen som psykiater i DR-serien ”Lykke”. (Foto: DR/Agnete Schlichtkrull)

Optagelserne kommer desuden til at foregå i England, Italien og Norge, og ud over danskeren og Daniel Craig vil ”Bohemian Rhapsody”-stjernen Rami Malek være en del af holdet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er 20 år siden, at Ulrich Thomsen, 55, blev den første danske Bond-skurk i ”The World is not Enough”, hvor han som ukrainsk terrorist over for Pierce Brosnan, 65, blev skudt og smidt i en skraldespand. (Foto: UNITED ARTISTS / Album)

Mange danskere

Det er femte gang, at David Craig indtager rollen som den britiske gentleman-agent, men det er langtfra første gang, at han står over for en dansk modstander.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Første danske nærkontakt med 007 var modellen Cecilie Thomsen, der for en stund skiftede den daværende kæreste Bryan Adams ud med Pierce Brosnan som sengepartner i ”Tomorrow Never Dies” fra 1997. (Foto: MEGA)

I tre film var Jesper Christensen den onde mr. White, mens Mads Mikkelsen spillede den ikoniske Le Chiffre i ”Casino Royale” for 14 år siden – rollen, der kickstartede hans internationale karriere.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Det er ikke mange af Bonds modstandere, der får lov til at overleve mere end én film, men Jesper Christensen, 70, nåede at være med i hele tre film sammen med Daniel Craig, 51, før det sluttede for hans mr. White. – Når jeg har lavet James Bond, kan jeg holde fri i et år, har den tidligere ”Nanna”-far fortalt til Soundvenue om de store summer penge, der er involveret i filmene. (Foto: MEGA)

Producenterne havde et særdeles stærkt skurkekort på hånden, da de hyrede Mads Mikkelsen, 53, til at kæmpe mod Englands mindst hemmelige agent i ”Casino Royale”. (Foto: MEGA)

Premieredatoen for den nye Bond-film er sat til 8. april 2020, men filmens titel er stadig ikke offentliggjort.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close