Kendte 2. juni 2019

Justitsministeren har altid vidst det: Adopteret som spæd

Politikeren Søren Pape Poulsen har haft en tryg barndom på en bondegård. Sidenhen flirtede han med shipping og lærertjansen, før Christiansborg blev indtaget.
(Foto: Dan Mariegaard)

Lige nu er Søren Pape Poulsen fuldblodspolitiker.

I en alder af 47 år kan han kalde sig formand, justitsminister og tidligere borgmester.

– Det er for hårdt, hvis jeg skal lave det her, indtil jeg går på pension.

Man er som partileder på hele tiden.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal efter politik. Jeg er så opslugt af det, jeg laver lige nu, men jeg skal nok finde noget at lave.

Jeg har mange år i mig endnu, når vi taler politik, men en dag skal jeg lave noget andet, afslører folketingsmedlemmet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Dan Mariegaard)

(Foto: Dan Mariegaard)

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Det sværeste ved at sidde i Folketinget er at skulle vænne sig til at bo to steder.

Jeg prøver at komme hjem i weekenderne.

Jeg er blevet meget mere beskyttende over for mine weekender.

BARN PÅ BONDEGÅRDEN

I 1971 kom Søren Pape Poulsen til verden, men det var først tre måneder derefter, han mødte sin mor og far.

– Mine forældre hentede mig på børnehjemmet i København. Jeg voksede op i det mest trygge hjem, man kan forestille sig.

Det var ude på landet, og jeg fik gode værdier med mig. Mine forældre knoklede for at få deres lille landbrug i Bjerringbro til at køre, og de satte tæring efter næring.

– Derfor har jeg haft et godt liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Privat)

(Foto: Privat)

Sunde værdier

I dag er Sørens forældre over 80 år, og han kommer ofte på visit hos Svend og Ruth.

Selv en justitsminister skal indimellem hjælpe med den moderne teknologi.

– Mine forældre er gamle, så jeg er meget opmærksom på at tage forbi dem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Privat)

Søren Pape Poulsen med sine forældre. (Foto: Privat)

– Jeg skal ofte hjælpe med netbank, og hvad der ellers kan være. Det skal der være tid til, og det er indiskutabelt, fortæller Søren, som er taknemlig for det, han har fået med hjemmefra.

Jeg har fået mentaliteten fra den selvstændige med – at ting ikke kommer af sig selv.

– Og så har jeg lært af min mor, der kom ud på arbejdsmarkedet på det lokale plejehjem, at man godt kan gøre noget for andre uden at skulle have noget for det. Det er en bærende værdi.

Grundfos og klasselærer

Inden Søren Pape Poulsen fik en hverdag på Christiansborg, holdt han til i det jyske.

Han tog på handelsskole i Silkeborg, før Bjerringbro igen kaldte.

– Jeg startede i lære på Grundfos. Der blev jeg udlært inden for shipping.

Derefter flyttede jeg til Ribe for at studere på seminariet. Den interesse dukkede op, fordi jeg i det politiske liv havde undervist en del, og det trak bare i mig, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Privat)

(Foto: Privat)

I dag har han stadig kontakt til nogle af de tidligere elever.

– De besøger mig stadig. Vi har en lukket gruppe på Facebook, hvor vi holder kontakten.

Jeg elskede det job, fordi man flyttede unge mennesker et sted hen. Det var en fed fornemmelse. Jeg gik meget op i nærværet med eleverne.

Politiker in spe

– Jeg har altid været politisk interesseret.

Jeg begyndte at læse om politik, og jeg meldte mig ind i Konservativ Ungdom som 15-årig.

Hvad jeg ikke har hængt op af plakater, og det synes jeg er sundt. Jeg har ikke fået det her forærende, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Privat)

(Foto: Privat)

Karrieren har dog også budt på knubs. Som f.eks. dengang han blev udpeget som ny formand for partiet.

– Det hele gik så hurtigt, og jeg blev nok fanget i stemningen.

Jeg vil ikke sidde, når jeg bliver gammel, og tænke:

”Det skulle jeg have gjort”. Livet er kort, og jeg vil ikke fortryde og ærgre mig. Så hellere kaste sig ud i det.

– Ja, det var svært og hårdt de første par år. Jeg kom ind fra højre. Ingen kendte mig, og jeg kendte ingen på Christiansborg.

Samtidig blev mit liv trævlet op i pressen. Det skulle man lige vænne sig til.

Jeg sagde til mig selv:

”Søren, når man står i lort til halsen, skal man huske at kigge op. Det går altid over”.

Sponsoreret indhold