Kendte22. juni 2021

Justin Timberlake viser første glimt af sønnen Phineas

Selvom det allerede er knap et år siden, Justin Timberlake og Jessica Biels andet barn kom til verden, så har parret ikke delt meget om den lille purk
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kom som noget af en overraskelse, da den 40-årige sanger Justin Timberlake og hans hustru, skuespillerinden Jessica Biel pludseligt blev forældre for anden gang sommeren 2020.

Den 39-årige skuespillerinde har dog senere udtalt, at det ikke var en bevidst handling at holde graviditeten hemmelig, men grundet coronapandemien skete det altså alligevel.

Trods det ikke var en bevidst handling, så har parret altså ikke gjort meget ud af at dele ud om lille Phineas.

Det kommer dog næppe som nogen overraskelse, da parret generelt er kendt for at holde privatlivet privat. Men i forbindelse med fars dag, der fejres den 21. juni i Amerika, har Timberlake alligevel gjort en undtagelse.

- Det at være far er bedre, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Jeg er taknemmelig for mine fædre og mine bedsteforældre for at have ofret så meget, så jeg kunne udleve mine drømme og ikke mindst vise mig, at det VIRKELIGE LIV er i alle de små momenter, skriver han og fortsætter:

- Glædelig fars dag til alle fædre!, skriver han til en række billeder, hvor han er sammen med både sin store søn Silas på seks år og lille Phineas på snart et år.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det er første gang, at verden får et lille glimt af den lille ny, og på billedet ses de tre drenge spille med hver deres konsol i hånden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/justin_timberlake_soenner.jpg
 Foto: Instagram

Far Timberlake sammen med sine to sønner, Phineas på et og Silas på seks. Foto: privat/Instagram

Jessica Biel valgte også at hylde sin mand gennem de seneste ni år:

- Baby, du er månen, stjernerne og mit livs sandkage. Du har sørget for, at vi har et tag over hovedet, og du fikser det, når vores hjemmelavede raket går helt galt. Du sørger for mad på bordet, så vores baby kan smide det på gulvet, skriver hun blandt andet til billederne, der viser Timberlake i rollen som sjov, sød og kærlig far.

Sponsoreret indhold