Kendte25. september 2019

"Jurassic"-film vender tilbage med de GAMLE skuespillere

De tre hovedrolleindehavere i den første film "Jurassic Park" er åbenbart ikke færdige med at flygte fra kødædere - både Laura Dern, Sam Neill og Jeff Goldblum er således tilbage i den kommende film
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/jurassic_park.jpg
 (Foto: MEGA)

Laura Dern, Sam Neill og Jeff Goldblum har åbenbart stadig ikke lært, at genoplivede fortidsøgler ikke er kæledyr.

I hvert fald er de tre skuespillere, der alle tre medvirkede i den første ”Jurassic Park”-film fra 1993, TILBAGE i den kommende film, der blot har fået titlen ”Jurassic World 3”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/megass1581974_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Sam Neill er klar til at kæmpe mod fortidsøgler endnu engang. Foto: MEGA

Det er første gang, at alle tre hovedroller fra første film er samlet igen i en dino-film.

De tre skuespillere får selskab af Chris Pratt, der igen spiller rollen som den dino-tæmmende frækkert Owen Grady.

Og alle får – naturligvis – også selskab af den langbenede Bryce Dallas Howard. Om hun også denne gang formår at løbe fra alle dinoerne iført et par høje hæle, må vi vente med at se.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-09-25_kl._10.15.32.png
 (Foto: MEGA)

Chris Pratt og Bryce Dallas Howard er også klar til at kæmpe mod øglerne. Her er de fotograferet i filmen ""Jurassic World" fra 2015. Foto: MEGA

Optagelserne til ”Jurassic World 3” går i gang i begyndelsen af næste år. Det bliver instruktøren Colin Trevorrow, der for anden gang skal instruere en film i dino-universet.

Steven Spielberg, der stod bag de første to film, er med som producer.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/megass1589485_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Sådan så Tyrannosaurus Rex ud i 1993. Om den er med i den nye film, vides ikke. Foto: MEGA

”Jurassic Park” – den første film om forlystelsesparken og de fandenivoldske fortidsøgler – ramte de amerikanske biograflærreder 11. juni 1993 og vandt året efter tre statuetter ved det prestigefyldte Oscar-uddelingsshow, blandt andet prisen for bedste visuelle effekter og bedste lyd.

Fakta om filmene

Den første film i serien, ”Jurassic Park”, udkom i 1993.

I 1997 udkom ”Jurassic Park: The Lost World: Jurassic Park".

I 2002 fulgte treeren, der fik titlen “Jurassic Park III”.

Herefter udkom “Jurassic World” i 2015 og tre år senere – i 2018 – udkom ”Jurassic World: The Fallen Kingdom”.

Efter planen udkommer ”Jurassic World 3” i 2021.

Og dén succes ønskede folkene bag "Jurassic Park" at gentage, og de følgende år udkom flere "Jurassic Park"-film, der dog ikke indtjente ligeså mange penge som den første film (som indspillede imponerende 923 millioner dollars på verdensplan).

Sponsoreret indhold