Kendte13. maj 2024

Julia Fox indrømmer: Har ikke haft sex i over to år

Skuespillerinden har tilsyneladende aldrig haft det bedre
Julia Fox attends the Vivienne Westwood Fall/Winter 2024-2025 ready-to-wear collection presented Saturday, March 2, 2024 in Paris. (Photo by Vianney Le Caer/Invision/AP)
Julia Fox vækker tit opsigt med sine vilde outfits.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Julia Fox giver den gas som nøgent rumvæsen

Hvis der sidder nogle derude og gør sig forhåbninger om at lokke den smukke Julia Fox med i kanen, så er der dårligt nyt.

En video på TikTok, der viser en reklame for datingappen Bumble, har nemlig fået den 34-årige skuespillerinde til tasterne.

I videoen ses et stort billboardskilt med teksten "Et løfte om cølibat er ikke svaret". Men det er Julia Fox, der er blandt andet er kendt for sin rolle i "Uncut Gems", ikke just enig i.

Ifølge Page Six afslører hun nemlig i kommentarsporet, at hun ikke har dyrket lagengymnastik i over to år, og det tyder heller ikke på, at skuespillerinden har planer om det lige foreløbig.

- 2,5 år i cølibat og har aldrig haft det bedre for at være ærlig, lyder det fra Fox.

Julia Fox har tidligere været gift med piloten Peter Artemiev, som hun har sønnen Valentino på tre år med. Efter sin skilsmisse i 2020 blev hun kortvarigt kædet sammen med rapperen Drake.

Men det er nok forholdet til den kontroversielle rapper Kanye West, der har fået de flestes opmærksomhed. Eksparret datede kort i starten af 2022, mens West var ved at blive skilt fra Kim Kardashian.

Fox har senere indrømmet, at de aldrig havde sex.

Sponsoreret indhold