Julia Fox smider sex-bombe om Kanye West
Det var et kort og intenst forhold mellem Julia Fox og den kontroversielle rapper Kanye West - og så var det åbenbart sexløst.
I hvert fald afslører "Uncut Gems'-skuespillerinden nu, at hun og musikeren aldrig var intime sammen.
Det skriver New York Times.
Det amerikanske medie har talt med Julia Fox i kølvandet på udgivelsen af hendes nye biografi, "Down the Drain".
I den forbindelse bliver den 33-årige skuespillerinde og model spurgt ind til, hvorfor hun har udeladt alle de beskidte hemmeligheder fra hendes sexliv med Kanye West - og det er der altså en god forklaring på.
- Fordi der ikke var noget, siger Julia Fox og fortsætter:
- Det var ikke det, det handlede om.
Julia Fox og rapperen, der også er kendt under navnet Ye, datede kun omkring en måneds tid tilbage i begyndelsen af 2022.
De to kendisser mødte hinanden til en nytårsfest den 31. december 2021, men brød i februar 2002, mens Kanye West var i fuld gang med at blive skilt fra Kim Kardashian.
Forholdet mellem Julia Fox og Kanye West trak overskrifter verden, fordi de blandt andet snavede løs i offentligheden i tide og utide, ligesom de også ofte dukkede op i bizarre outfits sammen.
Kanye West har ikke kommenteret Julia Fox' udtalelser om deres sexløse forhold.