Kendte4. marts 2021

Joy Mogensen om festivaler: - For tidligt at sige

Joy Mogensen er kaldt i samråd om festivalerne til sommer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200612_han0105.jpg
 Foto Hanne Juul

Optimismen kan mærkes blandt flere festivalarrangører, men unægteligt bliver der også bidt negle, mens festivalsæsonen hver dag er et skridt tættere på. For kommer festivalerne sommeren 2021 til at ske - og hvis de sker, under hvilke omstændigheder kommer de så til at ske?

Det er bare stadig alt for tidligt at sige noget om. Sådan lyder det fra kulturminister Joy Mogensen (S) på en samråd torsdag.

- Muligheden for at holde store arrangementer til sommer afhænger af coronasmitten i Danmark og verden som sådan, siger hun og henviser til, at vi allerede har set hvordan mutationer kan ødelægge planerne.

- Med vaccinen er der lys forude. Men det er for tidligt at sige, hvordan det bliver over foråret og sommeren, siger hun.

Planlæg forsigtigt

Kulturminister er blevet kaldt i samråd af Folketingets Kulturudvalg om større events sommeren 2021 - dermed også festivalernes skæbne og økonomi.

På samrådet kommer der ikke noget klart svar eller nogen plan på bordet for, hvordan arrangørene skal planlægge at få deres festivaler gennemført til sommer på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Dog lyder det Joy Mogensen, at festivaler og andre begivenheder fortsætter med at "planlægge forsigtigt".

De manglende svar på en plan eller nogle scenarier, der kan arbejdes med, møder stor kritik hos spørgende fra blå blok på samrådet, der i værste fald frygter, at manglende rammer og retningslinjer i sidste ende betyder, at festival-Danmark lægges i graven, hvis det ender med, at arrangementerne ikke kan nå at blive planlagt.

- Jeg er helt opmærksom på, at dette svar på nuværende tidspunkt ikke giver fuldstændig klarhed over, hvordan og hvorledes med især de store begivenheder, da de står i en ekstraordinær vanskelig situation, lyder det fra Joy Mogensen.

Dog slår ministeren fast, at regeringen arbejder på en række initiativer for genåbning - også for sommeren. Heriblandt coronapasset.

Hjælp at hente

Hun henviser også til, at hun i sidste uge gjorde det klart på sin Facebook-profil, at der vil være hjælp til festivalerne, hvis corona-restriktionerne stadig er en nødvendigvis:

- Fra regeringen er budskabet klart: Hvis der er restriktioner til sommer, så vil der også være hjælp til festivalerne. Nu fortsætter vi arbejdet med at skabe løsningen. For festivalerne har brug for besked, og vi har alle brug for udsigten til fællesskab, skrev hun.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Før samrådet talte SE og HØR med talspersonen for Skanderborg Festival, Søren Eskildsen. Hos ham var håber lysegrønt, men han gjorde det også klart, at der er vigtigt elementer, der endnu skulle på plads.

For få dage siden meldte metalfestivalen Copenhell ud, at de kan se hvordan andre metalfestivaler rundt om i Europa bliver aflyst, og at de derfor selv frygter, at de må ende med at aflyse.

Et par festivaler har allerede kastet håndklædet i ringen. Gutter Island og Tange Sø Festival holder ikke nogen festival til sommer.

Sponsoreret indhold