Kendte23. juli 2021

Joy mistede datter: Det mest perfekte

Kulturministeren kalder tiden efter tabet af sit barn for "konstant undtagelsestilstand"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joy42_lille.jpg
 Foto: Marie Hald

2. oktober 2019 måtte en læge fortælle Danmarks kultur- og kirkeminister Joy Mogensen, at barnet i hendes mave ikke længere levede.

Den 5. oktober om natten fødte hun sin lille pige, Sarah. Og det skete på et tidspunkt, hvor der var mindre end en måned til termin.

- Jeg er nødt til at sige, at min datter er her, og jeg er mor for hende. Men hun er død, lyder det i det ærlige interview, som BILLED-BLADET bringer i denne uge.

- Det faktum, at min datter døde, så kort tid før jeg skulle have født hende … er … altså stadigvæk sådan en … oplevelse, som er rigtig svær at tage ind og sådan virkelig.

- Altså at sige: ”Ja, det skete faktisk for mig.”

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190828_pg_svend_prisen_0086.jpg

Her ses Joy Mogensen i 2019, kort tid før hun mistede sin datter. Foto: Peter Grosen

I undtagelsestilstand

Tiden efter har ifølge Joy Mogensen været kaotisk.

- Jeg har kun haft halvanden-to måneder sådan normalt som minister med et fungerende folketing.

- Så var der sommerferie, og så nåede jeg lige at være med til Folketingets åbning, dagen efter fandt jeg ud af, at min datter var død. Så var jeg væk i tre måneder. Da jeg kom tilbage, gik der to måneder, så kom corona.

- Et år, hvor du har været i undtagelsestilstand?

- Konstant undtagelsestilstand. På alle fronter, lyder det ærligt fra ministeren, der er gravid igen og har termin ved årsskiftet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/joy_2.jpg

Det er faktisk i orden at være helt vildt ked af det og alligevel mene, at verden er skøn, lyder det i dag fra Joy Mogensen, som snart bliver mor. Foto: Marie Hald

Min datter der døde

Joy Mogensen ved stadig ikke, hvorfor den lille datter i hendes mave døde kort før termin. Men hun ved i dag, at hun nu er mor uanset hvad, lyder det videre i interviewet.

- Jeg ved godt, at hvis du putter det her i bladet, så vil folk føle, at, okay, hun er lidt skør.

- Du er overhovedet ikke skør …

- Det er jeg glad for, at du siger. Jeg siger det bare, fordi jeg kan huske min egen reaktion, da jeg læste det. Jeg tænkte, det er for skørt.

- Men nu bliver jeg nødt til at sige, at jo, min datter er her, og jeg er mor for hende.

- For min datter var for mig, som jeg tror, alle børn er for deres forældre, det mest perfekte. Men hun … døde.

Sponsoreret indhold