Kendte26. februar 2024

Josh Hartnett med overraskende afsløring: Har fået barn nr. fire

Ganske overraskende afslørede den amerikanske skuespiller, at han i al hemmelighed er blevet far for fjerde gang
Josh Hartnett var den helt store hjerteknuser i slutningen af 90'erne og starten af 00'erne og har siden levet en mere tilbagetrukket tilværelse.
Josh Hartnett var den helt store hjerteknuser i slutningen af 90'erne og starten af 00'erne og har siden levet en mere tilbagetrukket tilværelse.
 Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter ti år: Josh Hartnett gift i al hemmelighed

Skuespilleren Josh Hartnett, 45, er i al hemmelighed blevet far for fjerde gang.

Det skriver medier som Daily Mail, People og E! News, der alle citerer mediet Gold Derby.

– Jeg har fire børn, jeg bor på landet. Jeg har travlt med enten at arbejde eller tage mig af dem, men tak. Det er virkelig skønt, svarede han til et spørgsmål om, hvorvidt han var klar over, at der hersker en Josh Hartnett Renaissance-trend på sociale medier.

Josh Hartnett var forleden på den røde løber til SAG Awards, fordi han spiller med i filmen "Oppenheimer", som er nomineret til flere filmpriser.

45-årige Hartnett havde sin storhedstid i slutningen af 90'erne og starten af 00'erne, og hans største filmhit er nok "Pearl Harbor", hvor han spillede over for Ben Affleck.

Nu spiller han kun med i udvalgte film, såsom "Oppenheimer", og ellers tilbringer han tiden i England, hvor han bor med sin hustru Tamsin Egerton.

Her ses parret sammen i juli 2023.
Her ses parret sammen i juli 2023.
 Foto: Scott Garfitt/AP/Ritzau Scanpix

Parrets første barn kom til verden i 2015, det næste i 2017, mens børneflokkens tredje blev født i 2019. Det er uvist, hvornår parrets fjerde barn kom til verden.

Sponsoreret indhold