Efter ti år: Josh Hartnett gift i al hemmelighed
Josh Hartnett er en gift mand.
Den 43-årige "Pearl Harbor"-skuespiller har nemlig sagt ja tak til at dele resten af sit liv med kæresten gennem ti år, 33-årige Tamsin Egerton.
Og det har han gjort i al hemmelighed for offentligheden.
Det skriver The Sun, som har fået ægteskabet bekræftet fra en af parrets venner.
Ifølge vennen blev Josh Hartnett og Tamsin Egerton gift tilbage i november 2021.
- De er lige så forelskede i hinanden, som de altid har været, og de ville gerne gøre deres kærlighed officiel på en diskret måde, siger vennen og fortsætter:
- Det var en klassisk ceremoni med kun en håndfuld af deres tætteste venner og familiemedlemmer. De er meget glade for at leve et roligt liv væk fra fester og røde løbere.
Artiklen fortsætter under billedet...
Josh Hartnett og Tamsin Egerton. Foto: MEGA
Ifølge The Sun blev Josh Hartnett og Tamsin Egerton gift på Guy Fawkes Night i Maryle Town Hall, hvor der kun er plads til 12 personer.
Parret har dannet par i ti år og har tre børn sammen.
Mens Tamsin Egerton er mere ukendt for danskerne, så var Josh Harnett i 2000'erne en gigantisk filmstjerne.
Især filmen "Pearl Harbor", hvor han spillede en af hovedrollerne, fik sat hans karriere på verdenskortet.
Skuespilleren var dog langt fra begejstret for den massive berømmelse, der hørte med, og derfor trådte han et skridt tilbage fra rampelyset for at fokusere på sit mentale helbred.
- Jeg var på forsiden af alle blade, forklarede han om sin beslutning i maj 2014.
- Jeg kunne ikke gå nogen steder og følte mig ikke tilpas i min egen krop. Jeg følte mig alene og kunne ikke stole på nogen.