Kendte24. august 2023

Josephine Skriver deler lykkelig nyhed: Har født en pige

Den danske model deler nyheden om familieforøgelsen med alle sine 8,6 millioner følgere
Photo by: NDZ/STAR MAX/IPx 2022 5/19/22 Josephine Skriver at the Sports Illustrated Swimsuit Issue Release Party in New York City.
Josephine Skriver er blevet mor for første gang.
 Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Josephine Skriver helt nøgen

Hun har set frem mod det længe med sin mand, Alexander Deleon, men nu er ventetiden endelig ovre.

Josephine Skriver har født.

Det afslører supermodellen selv på sin Instagram-profil, hvor et billede af en lille babyhånd toner frem.

De mange millioner følgere bliver sågar også forkælet med et navn til den lille pige, og det er et passende et af slagsen.

- Aurora James, skriver Skriver til billedet. Aurora er i romersk mytologi gudinde for morgenrøden.

Skriver har flere gange under graviditeten vist sin babybule frem på det sociale medie, hvor hun har hele 8,6 millioner følgere, hvilket gør hende til den mest fulgte dansker på Instagram.

Ligeledes var følgerne også med, da forældreparret afslørede kønnet på den kommende baby til deres babyshower.

Josephine Skriver begyndte modelkarrieren i Europa, efter at være fået henvendelse fra flere modeljægere i ind- og udland.

Hun gik sit første show for Victoria's Secret i 2013. I 2016 avancerede hun til såkaldt Victoria's Secret engel.

I 2022 blev hun gift med Alexander DeLeon, der er musiker og bedst kendt som forsanger for rockbandet the Cab.

Deleon gik allerede på knæ i 2018, men coronapandemien udsatte brylluppet, der altså først stod sidste år

Parret købte i november en bolig i Los Angeles til 16 millioner kroner, som altså bliver lille Auroras første hjem.

Sponsoreret indhold