Kendte8. januar 2023

Fra fodboldpige til supermodel: Sådan blev Josephine Skriver opdaget

Josephine Skrivers skønhed springer i øjnene på folk, men da hun i første omgang blev spottet, takkede hun nej til at blive model
29-årige Josephine Skrivers skønhed er ikke til at overse. 
29-årige Josephine Skrivers skønhed er ikke til at overse.
 Foto: ASSOCIATED PRESS/Ritzau Scanpix

Det lå ikke i kortene, at Josephine skulle være model.

Den smukke dansker interesserede sig overhovedet ikke for mode - i stedet brugte hun sine lange stænger på grønsværen, hvor hun med egne ord var god til at forhindre modstanderne i at score mål.

Det fortæller hun i Ud & Se.

Det var da også sammen med sit fodboldhold HIK, hun blev spottet af en modelspejder, da hele holdet var på træningslejr i New York.

Modeljægeren spottede straks Josephine, fordi hun stak et hoved op over resten af holdet. Han hev fat i hendes træner, fordi han mente, hun havde modelpotentiale.

Hun takkede pænt nej.

Modelspejderen var ikke den eneste, der kunne se Josephines potentiale på catwalken, og da hun igen blev spottet hjemme på gaden i København, kontaktede hun Unique Models, som ikke lod sådan en chance passere.

Siden har hun opbygget en strålende modelkarriere, der for alvor begyndte under modeugen i Paris i 2011. Hun lukkede hele ugen med at gå for Prada.

I 2013 gik hun sit første show for Victoria's Secret, og i 2016 avanvcerede hun til såkaldt Victoria's Secret engel.

Nyd de mange flotte billeder af den bjergtagende danske skønhed i galleriet herunder:

Skønne Josephine Skriver

Sponsoreret indhold