Kendte16. december 2019

Josefine og Lasses festlige fredag: Dobbeltdruk

Tv-værterne Lasse Sjørslev og Josefine Høgh skal giftes mellem jul og nytår, men forinden blev de forleden overrrasket af deres respektive venner og familie.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/josefine_og_lasse_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Julefrokost var skiftet ud med polterabend for det kommende brudepar Josefine Høgh og Lasse Sjørslev, da de fredagi forrige uge blev hevet gennem alskens aktiviteter af deres venner og familie.

DR-skønheden og TV 2-charmøren siger ja til hinanden mellem jul og nytår, men forinden skulle de, som traditionen foreskriver, have en forsmag på alt det, der nu bliver mindre af i ægteskabet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lasse3.jpg
 (Foto: Instagram (Josefine Høgh))

Surpriiise! (Foto: Instagram (Josefine Høgh))

Den 30-årige kommende frue har lagt en række fotos ud fra den festlige dag, hvor hun blev iklædt T-shirt med påskriften "Team Mrs. Anchorman" (fru Ankerkvinde, red.) og en Lasse Sjørslev-maske.

– I fredags var det 25-års jubilæet for "Miraklet i Madrid" (hjerteklubben OB's meriterende UEFA Cup-sejr over Real Madrid i 1994, red.).

På selvsamme dag skete der et lignende mirakel. TAK fra hjertet! I er – uden sammenligning – de mest hysterisk sjove venner på den her klode ♥️ #poltergeist, lød det fra Josefine på Instagram, hvor gruppebilledet afslører, at tv-kollegerne Signe Vadgaard, Mette Cornelius og Lasses faste værtspartner, Janni Pedersen, var en del af dagen.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_cornelius_og_signe_vadgaard_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Tv-værtsveninderne Mette Cornelius, 38, Signe Vadgaard, 36, og Lasses bedre TV 2-halvdel, Janni Pedersen, sørgede for, at Josefines polterabend blev en buldrende affære. (Foto: Dan Mariegaard)

Lasse i sit es

45-årige Lasse Sjørslevs polterabend havde dog ingen problemer med at leve op til hans kommende vivs.

Han fik blandt andet æren af at spille en kamp mod tennistalentet Holger Rune.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lasse1.jpg
 (Foto: Instagram (Lasse Sjørslev))

16-årige Holger Rune fik pulsen op hos TV 2-værten, før han fortsatte festen med sine venner og kolleger. – Du er altid velkommen forbi en anden gang, skrev tennisstjernen i svøb efterfølgende til Lasse. (Foto: Instagram (Lasse Sjørslev))

– Bare ét af mange geniale øjeblikke fra min polterabend i går.

– Tenniskamp mod verdens bedste juniorspiller Holger Rune. Han spillede rimelig godt.

– Efter den dag, aften og nat fik jeg bekræftet, at jeg har verdens bedste venner. Og at tømmermænd ikke bliver mindre med årene, lød det fra TV 2-profilen, der kastede sig på knæ for Josefine på hendes 30-års fødselsdag i september.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lars_hoegh_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Også Lasses kommende svigerfar, målmandslegenden Lars Høgh, 60, deltog i løjerne, hvor gæstelisten desuden talte restaurantmanden Nils Petter Bro, gift med skuespilleren Stephania Potalivo, og TV 2-kollegaen Michael Robert Wichmann. (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold