Kendte29. marts 2021

Jonatan Spang siger farvel til værtsjob – for en stund

Det vil efter påske ikke længere være den garvede satirevært, vi skal se i stolen, når "Tæt på sandheden" kører over skærmen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160901-zulu-comedy-awards-2016-tsl-0166_optimized.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Jonatan Spang kunne for nyligt glædeligt meddele sine mange seere af programmet "Tæt på sandheden", at han skal være far.

Men den glædelige nyhed betyder også, at han må sige farvel til jobbet som vært på satireprogrammet.

Et helt endegyldigt farvel er det dog endnu ikke, da komikeren blot skal på barsel, men det betyder, at han først vil være at se på skærmen igen til efteråret.

- Så efter påske giver jeg stolen videre til….. Jeg siger dest ikke, afslutter han programmet.

Det vides der endnu ikke, hvem der har fået lov til at sætte sig i den varme stol og køre satireprogrammet videre i de måneder, at Spang er på barsel med den lille ny, der ventes at komme til verden her til foråret.

Spang og konen Louise Ryberg blev i sommer gift i al hemmelighed, indtil de i efteråret valgte at dele nyheden med offentligheden.

- Jeg kan med stor glæde bekræfte, at Jonatan i sommers er blevet gift med sit livs udkårne, Louise Ryberg, lød det dengang i en mail fra komikerens pr-manager Anette Wigardt.

Sponsoreret indhold