Jonatan Spang efter brug af falsk Mette: - Det er tydeligt, det er satire

Foto: Mikael Rieck

Lørdag delte DR2 et klip fra aftenens udsendelse af satireprogrammet ”Tæt på Sandheden”.

Men klippet, hvor "Mette Frederiksen" optræder lettere irriteret, fik en del kommentarer med sig.

- Folkelig? Kan jeg ikke bare kaste en fucking håndbold eller spise en flæskestegssandwich?, spørger "Mette" surt i klippet, da hun bliver bedt om at deltage i et klip til Instagram.

Artiklen fortsætter under klippet...

Det er bare ikke den rigtige Mette Frederiksen, men en såkaldt deepfake-version af hende.

Dét, som seerne kunne se, var altså ikke vores statsminister, der ikke orkede et interview, men derimod en skuespiller med Frederiksens ansigt skabt via den såkaldte deepfake-teknik.

Det samme gælder manden bag kameraet i klippet – Dan Jørgensen. Han er heller ikke rigtigt til stede.

Men trods en del kommentarer om, at det for nogen vil være svært at skelne mellem, hvad der er rigtigt, og hvad der er redigeret, mener Jonatan Spang ikke, at det er et problem, at programmet har gjort brug af den ellers kritiserede redigeringsmetode.

Det fortæller han til Berlingske.

- Vi har selvfølgelig gjort os nogle tanker om at bruge det. Vores vurdering er, at det er tydeligt, at det er satire, fortæller han til Berlingske.

Komikeren og tv-værten synes, det understreges ved, at det er skuespillernes egne stemmer, man kan høre i klippet og altså hverken Dan Jørgensens eller Mette Frederiksens rigtige stemmer.

Han siger desuden, at programmet ikke har ”til hensigt at narre nogen”, og at man da ”kunne have skrevet det på skærmen, så det stod og blinkede”, men at det nok ville have været mindre sjovt.

Spang fortæller dog, at de har forsøgt at få den rigtige Mette i studiet – op til flere gange, men at hun endnu ikke har sagt ja til at deltage.

Hvad er deepfake-teknologi?

 

Deepfake er et begreb, der gennem de seneste år er blevet ganske kendt, men dog sjældent for sine positive sider.

 

Deepfake er i sin helhed manipulation af både lyd og video, som sker ved hjælp af kunstig intelligens. Man tager altså noget eksisterende video samt lyd, som man derefter kan skabe sine egne scenarier ud fra.

 

I dette tilfælde er det så blot video, som ”Tæt på Sandheden” har gjort brug af, da det ikke er de skildrede personers stemmer, vi hører.

 

Kilde: Medierådet

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close