Kendte5. januar 2022

Jon Stewart anklager J.K. Rowling for antisemitisme i "Harry Potter": - Det er fucked up!

Tv-personlighed og radiovært Jon Stewart langer ud efter de små nisser i "Harry Potter"-universet. Han mener nemlig, at de symboliserer antisemitisme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211104-184303-6-1920x1277we.jpg
 Foto: Bonnie Cash/UPI/Ritzau Scanpix

Den forhenværende vært på "The Daily Show" har som den seneste sat sine kløer i Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling.

Det sker i forbindelse med optagelsen af Stewarts podcast "The Problem With Jon Stewart", hvor han revser den 56-årige forfatter for nisserne i den nærmest ikoniske Gringotts-bank, der findes i "Harry Potter"-universet.

Jon Stewart mener nemlig, at de små, pengegriske nisser minder uhyggeligt meget om de nisser, der findes i den i illustreret udgave i bogen "The Protocols of the Elders of Zion" fra 1903.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/c545c44fdab9e9cb44289c387e5b1255.jpeg

Det er denne slags nisse fra Harry Potter-filmene, som Jon Stewart langer ud efter (Foto: Warner Bros.)

- Sådan ved du, at jøder stadig er på deres plads. Jeg plejer at sige: ‘Har du nogensinde set en "Harry Potter"-film? Har du nogensinde set scenerne i Gringotts-banken? Ved du, hvad de personer, der bestyrer banken, er? Jøder!’, siger Stewart og fortsætter:

- Folk svarer: ‘Åh, de karakterer er fra ‘Harry Potter’. Og jeg siger: ‘Nej, de er en karikatur af en jøde fra et stykke antisemistisk litteratur’.

- J.K. Rowling tænkte: ‘Kan vi få de her fyre til at styre vores bank?’ Det er en troldmandsverden. Vi kan ride på drager, du kan have en ugle som kæledyr. Men hvem skal styre banken? Jøder. Men hvad nu hvis vi gjorde deres tænder skarpere?

- Selv Dobby (Harry Potter-karakter red.) tænkte: 'Det er fucked up! De er jøder'.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megam21865_57908.jpg
 Foto: MEGA

"Harry Potter" kan i år fejre 20 års jubilæum for premieren på den første film. Det er blevet markeret med genforeningsafsnittet, der kan ses på HBO Max, hvor alle de velkendte "Harry Potter"-stjerner medvirker - dog med undtagelse af kvinden bag fortællingen (Foto: MEGA)

Forfatteren bag de populære børnebøger har de seneste år stået på mål for en lang række kritikpunkter, efter hun på sin Twitter-profil kommenterede på kønsdebatten og i den forbindelse blev anklaget for at være transfobisk.

J.K. Rowling har ikke kommenteret på Jon Stewarts seneste kritik, ligesom hun heller ikke har kommenteret på den store "Harry Potter"-genforening, der lige nu kan opleves på HBO Max.

Sponsoreret indhold