Kendte6 timer siden

Jørgen Leths vilde privatliv: Gift tre gange - ekskonen var escortpige

Poeten og cykelkommentatoren var gift tre gange – og lagde aldrig skjul på, at han var et erotisk menneske. En kvindes opførsel fik dog hans sexlyst til brat at forsvinde i 2008
Filminstruktør Jørgen Leth.
Jørgen Leths erotiske interesser gav ham også problemer – blandt andet i 2005, da han fortalte om sit seksuelle forhold til sin haitianske koks 17-årige datter. Kontroversielt var det også, da han i filmen ”Det erotiske menneske” filmede ansigtet på sin 19-årige kæreste, mens han havde sex med hende som 62-årig.
 Foto: Ritzau Scanpix (Johansen Linda)

LÆS OGSÅ: Sådan mindes han: Hele Danmarks Jørgen Leth er død

Jørgen Leth var ikke blot en genial poet, forfatter og cykelkommentator.

Han var bestemt også et erotisk menneske, der aldrig lagde skjul på, at hans begær og lyster havde bragt ham fra den ene varme seng til den anden – og desuden beriget ham med hele tre ægteskaber og fire børn.

Første ægteskab kom i 1963, hvor filmskaberen giftede sig med børnebogsforfatteren Wivi Juul Pedersen. Parret var gift i tre år og fik sammen datteren Karoline. Hun elskede sin fars ærlighed – og afslørede også gerne, at Leth havde en hidsig side:

- Vi kan godt være meget hidsige i vores familie, og vi griner rigtig meget af vores hidsighed. Han har virkelig nogle gamle anekdoter om, hvor hidsig han var. Når han fortæller, hvordan han smadrede en telefon, smed en stol ind i væggen eller kastede en skrivemaskine ud ad vinduet. Det er virkelig, virkelig, virkelig sjovt, fortalte Karoline i 2017 til TV 2.

Jørgen Leth sammen med ekskonen Ann Bierlich
Jørgen Leth med ekskonen Ann Bierlich og Jørn Mader til premieren på Leths film om Michael Laudrup fra 1993.
 Foto: Ole Buntzen/Ritzau Scanpix

Jørgen Leth blev gift for anden i 1970. Hans udkårne hed Ann Bierlich, og i deres ni år lange ægteskab fik Leth for alvor udlevet sine vilde lyster. Parret havde nemlig et særdeles eksperimenterende sexliv.

Som et fælles projekt – man kan vel kalde det en slags forspil – arbejdede Ann en gang imellem som escortpige.

– Hun tog ud. Jeg var tit med til at bestemme, hvad for noget tøj hun skulle have på. Det var så frækt, som det blev. Så skulle jeg have en fuld beretning, når hun kom hjem, og så kneppede vi selvfølgelig helt vildt, fortalte Leth bramfrit i bogen "Sidste udkald for rejsende Jørgen Leth" fra 2023.

Ægteskabet med Ann resulterede dog ikke blot i vilde sexeventyr. Parret fik også sønnen Asger, der gik i farens fodspor og selv arbejder som instruktør i dag.

Lummer luft

Leth mødte sin tredje og sidste ægteskabelige udkårne – skuespiller og producent Hanne Uldal – under tv-teaterproduktionen ”Sanct Hansaften-spil” i 1977.

Hanne Uldal spillede en af de yngre kvinder i forestillingen, og Leth fortalte senere, hvordan luften knitrede, når de passerede hinanden på gangene.

Han vidste, at han ikke kunne modstå den unge skuespillerinde – så selv om Per Pallesen advarede ham mod at finde sammen med hende, "Nu har vi det lige så hyggeligt herude på Solsortvej", som Pallesen forklarede - så endte Leth med at forlade sin hustru Ann på Frederiksberg.

Det var dengangJørgen Leth - kæreste Hanne Uldal
En ung Jørgen Leth med sin daværende kæreste Hanne Uldal. Parret var gift fra 1981 til 1989.
 Foto: Aller Media

Jørgen Leth var gift med Hanne Uldal fra 1981–1987, og de nåede at få sønnerne Kristian og Tomas. Det var også hans ærlighed, som især betagede Hanne, fortalte hun senere til TV 2:

- Jeg morede mig vanvittigt meget over hans måde at se tingene fra en anden vinkel. Jørgen vender tingene rundt, når han undersøger og stiller spørgsmålstegn. Vi har fælles humor og ser det samme pudsige i livet.

Sexen forsvandt

Selv om Leth elskede sex, blev livet på lagnerne ikke det samme efter 2008. En kvinde, som han ellers godt kunne lide, fik hans libido til at dale gevaldigt:

- Men hun snød mig ad helveds til. Både økonomisk og sandhedsmæssigt. Og det fik mig på en eller anden måde til at koble totalt af, fortalte Jørgen Leth i 2023 i bogen ”Sidste udkald for rejsende Jørgen Leth”.

Nedgangen var begyndt et par år forinden, men libidoen forsvandt altså endnu mere efter mødet med denne kvinde:

- Hun havde en anden kæreste og forsøgte at snyde penge ud af mig på forskellige måder. Det kunne jeg ikke lide.

11.03.99: Kulturministeriets Børnebogsprismodtager Wivi Leth. Foto: Stefan Kai Nielsen/EKKO
Børnebogsforfatteren Wivi Juul Pedersen var Leths første hustru. De var gift fra 1963 til 1966.
 Foto: Nielsen Stefan Kai/Ritzau Scanpix

Han syntes selv, det var mærkværdigt, at Schilaines svindelnummer kunne punktere hans sexlyst, men det var et faktum, funderede Leth.

- Det var en kold afvaskning at blive snydt og udnyttet på den måde, og der var nok en sammenhæng der. Det havde ikke noget med egentlige fysiske begrænsninger at gøre.

Da Schilaine en dag ringede grædende fra USA og ville have Jørgen til at betale en hospitalsregning for en operation, hun havde fået foretaget, greb Jørgens søn Asger ind.

Jørgen havde fået navn og nummer på den læge, som Schilaine skyldte penge, men da Asger ringede til det hospital, hvor Schilaines angivelige operation skulle have fundet sted, viste det sig, at lægen slet ikke arbejdede der.

Og så var det slut. Også med sex.

- Og så orkede jeg simpelt hen ikke mere. Det var alt for besværligt, og jeg magtede det ikke. Jeg gad heller ikke finde en ny kæreste, fortalte Jørgen Leth.

Dermed var poeten, filmkunstneren og cykelstemmen alene de sidste år af sit liv. Jørgen Leth døde mandag i en alder af 88 år.

Sponsoreret indhold