Kendte4. november 2021

Joe Exotic vil befries: Min aggressive kræft er tilbage

Zoopasseren Joe Exotics helbred er blevet værre, og han vil gerne nyde sine sidste dage sammen med dem, han holder af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega636741_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Den excentriske tigerkonge Joe Exotic har fået en frygtelig nyhed af sin læge.

Han kræft er vendt tilbage. Og det ser skidt ud.

- Alle sammen, det er med tungt hjerte, at jeg er nødt til at fortælle jer, at lægerne ringede til mig i dag for at bringe mig nyheden om, at min biopsi fra min prostata kom tilbage med aggressiv kræft.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega636741_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Joe Exotic meldte ud tidligere i år, at han havde fået kræft. (Foto: MEGA)

- Jeg venter stadig på resultatet fra andre tests, skriver han i en udtalelse fra fængslet, som er blevet delt på hans Instagram-profil onsdag aften dansk tid.

58-årige Joseph Maldonado-Passage, som er hans borgerlige navn, er lige nu i fængsel for blandt andet at have planlagt et lejemord mod hans ærkerival Carole Baskin.

Han kommer dog ikke med sundhedsopdateringen for at få medlidenhed. Derimod forsøger han - igen - at blive fri.

- Lige nu vil jeg ikke have nogens medlidenhed, og jeg er sikker på, at Carole (Baskin, red.) får en fest på grund af det her!

- Det, jeg har brug for, er, at verden skal være min stemme for at få mig frigjort. De har beviser for, at jeg IKKE GJORDE DET! Og der er ingen grund til, at anklagemyndigheden trækker det ud. Jeg vil hjem og selv gå i behandling eller nyde det liv, jeg har tilbage med mine nærmeste, skriver han.

Succes-serien "Tiger King" vender snart tilbage med en efterfølger, som bærer titlen "Tiger King: Murder, Mayhem, and Madness". Den får premiere på Netflix 17. november.

Sponsoreret indhold