Jessica Alba Sådan holder jeg mig fit

Foto: All Over Press

Jessica Alba har vredet sin krop som glamourdanserinde i filmene om "Sin City" og optrådt i bikini i actionthrilleren "Into the Blue".

Den 34-årige mor til to er stadig toptrimmet, og nu afslører hun hemmeligheden bag sin fitte form.

- Jeg kan godt lide at gå til holdundervisning med mine venner - spinning med høj hiphopmusik, der kører i baggrunden eller yoga, hvor man også bruger vægte. Bare alt hvor man blander konditionstræning med vægte, afslører skuespillerinden over for Hello! Magazine.

Alba understreger, at hendes form skyldes vedholdenhed og den sunde mad, hun spiser.

Derfor kommer der oftest frisk og økologisk mad på middagsbordet hjemme hos skuespillerinden, hendes producermand og parrets to piger.

- Det, man putter i sin krop, er lige så vigtigt som alt andet. Det er vigtigt at spise frisk og uforarbejdet mad, så derfor spiser vi ikke rigtig fastfood hjemme hos os, fortæller den Golden Globe-nominerede Hollywood-stjerne.

- En gang imellem kan vi godt købe en burger, men det er sjældent, fordi vi har mange sunde alternativer her, hvor vi bor. Selv når vi tager i supermarkedet, kan vi finde sunde og nemme løsninger, lyder det fra skuespillerinden.

Alba brød igennem i 00'erne i tv-serien "Dark Angel" og er senere kendt fra "Sin City" og "Fantastic Four"-filmene. I dag driver hun det miljøvenlige livsstilsunivers "The Honest Company", som er en milliardvirksomhed og har gjort hende til milliardær.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close