Kendte8. juli 2024

Jesse Jane blev fundet død: Dødsårsagen afsløret

Det var en overdosis af kokain og fentanyl, der tog livet af den verdensberømte pornostjerne Jesse Jane
Jesse Jane
"Pirates"-stjernen blev fundet død tilbage i januar, og nu – et halvt år efter – er dødsårsagen slået fast.
 Foto: Louis Dollagaray/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Branchen hylder Jesse Jane: Var højtelsket af kollegaerne

Tilbage i januar kom det frem, at den amerikanske pornostjerne Jesse Jane var gået bort i en alder af 43 år.

Flere medier erfarede, at det var en overdosis, der havde taget livet af "Pirates"-stjernen, og nu viser det sig, at rygterne talte sandt.

Det skriver TMZ, der har fået dødsårsagen bekræftet af Oklahoma City Medical Examiners.

Nærmere bestemt lyder det, at det var en overdosis af kokain og fentanyl, der kostede Jesse Jane livet.

Den amerikanske pornostjerne blev fundet død sammen med hendes mand, Brett Hasenmueller, i deres hjem i Oklahoma den 24. januar.

Det var Brett Hasenmuellers arbejdsplads, der slog alarm og kontaktede politiet, da de ikke havde hørt fra ham i flere dage. Da politiet nåede frem til parrets adresse, var begge døde, og politiet kunne ikke oplyse, hvor længe de havde ligget i hjemmet.

Jesse Jane blev født den 16. juli 1980, og hun har gennem hele sit liv arbejdet som model.

I 2003 underskrev hun kontrakt med pornoproducenten Digital Playground, og herefter fik hun debut i filmen "Beat the Devil", ligesom hun var vært på de to Playboy-programmer "Naughty Amateurs Home Videos" og "Night Calls".

Det var dog først, da hun scorede en af hovedrollerne i "Pirates", hun for alvor slog igennem og blev en af de største pornoskuespillerinder.

Sponsoreret indhold