Det frække26. januar 2024

Branchen hylder Jesse Jane: Pornoens rockstjerne

Jesse Jane blev kun 43 år gammel, men hun var elsket af kollegaerne
AVN Expo - Day 1 - at the Hard Rock Hotel - Las Vegas, Nevada on January 16, 2013
Jesse Jane på sexmesse i Las Vegas 2013.
 Foto: Glenn Francis/PacificProDigital.com

I dette årtusinds første årti var Jesse Jane en af den amerikanske sexbranches allerstørste navne. Nu er pornoens rockstjerne død, 43 år gammel.

Fleshlignt Girls: Pornostjernernes onanirør

Med sin klassiske pornolook (den slanke krop, de markante silikone-bryster og det blonde hår) var hun en af tidens mest kendte sexmodeller, som også fik opmærksomhed uden for branchen. Jane optrådte i flere mainstream-film og -serier, blandt andet 'Starsky and Hutch' med Ben Stiller og kultserien for drengerøve 'Entourage.'

Dansk pornoekspert har mødt Jesse Jane

Nicolas Barbano, landets måske største porno-connaisseur, kalder hendes død en tragedie:

- Jeg mødte Jesse Jane i 2007 på erotikmessen i Valby, hvor hun havde sin egen stand og var til stede for at modtage en Scandinavian Adult Awards, så vidt jeg husker i kategorien Best Selling American Star of 2006. Vi var sammen på scenen, for jeg modtog ved samme lejlighed tre priser for min film "All About Anna", blandet andet Best Scandinavian Couples Film. Jeg oplevede hende som virkelig sød og nem at snakke med.

Jesse Jane var meget typisk for perioden omkring årtusindskiftet, mener Barbano:

- I dag er mange unge pornomodeller naturlige at se på. Jovist har de sikkert allesammen fået ting og sager ændret via kosmetiske operationer, men de går typisk efter et relativt naturligt look. Dengang, fra 90'erne og cirka et årti frem, var pornostjerner aldeles skamløse, når de fik modificeret deres udseende, og mange pornofilm var en Fellini-agtig parade af oppumpede bimbolæber og cirkusbryster.

- Jeg vil i øvrigt tro, Jesse Jane modellerede sig efter Jenna Jameson, både hvad angår navn og udseende. Både Jane og Jenna fik senere modificeret deres bryster væk fra det meget artificielle 90'er-look. Med sin skingre Texas-accent, sit blonde hår og sin markante timeglasfigur fremstod Jesse Jane i Valby anno 2007 som en levende wild west Barbiedukke, der kunne få enhver heteroseksuel mand til at gribe sexløberen og tænke: "Come on, Barbie, let's go party!" Hun havde dog sin mand med i Valby, så jeg undlod at invitere hende på bytur. Pokkers. Hun var en humørbombe og vil utvivlsomt blive savnet af fans kloden rundt, siger Nicolas Barbano, der blandt andet har skrevet bogen Verdens 25 Hotteste Pornostjerner.

Branchen i sorg

Flere pornostjerner og folk fra branchen, som kendte Jesse Jane, er i sorg.

Riley Steele, der arbejdede med Jesse på blandt andet Pirates 2, verdens dyreste pornofilm, siger til Xbiz.com:

- Jeg vil altid huske, hvor smittende hendes smil og latter var. Hun var sådan et lys i vores verden, og jeg vil aldrig glemme hende. Jeg er stadig i chok. Hun var en fantastisk kvinde, lyder Steele, der på X/twitter hylder Jane på trods af hendes 'dæmoner.'

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-26/rileysteele.png
Riley og Jane var nære veninder.
 Foto: twitter.com/rileysteelexo

Husk Valentinsdag: Find frække tilbud på Sinful.dk

Kollegaen Kayden Kross, der nu har stor succes som instruktør, udtaler:

- Ingen kunne matche Jesse Jane i hendes kombination af charme, energi, generøsitet og rå, naturlig skønhed. Hun satte barren så højt, at hun fik mine mål til at føles mere ambitiøse end konkrete, og hun var skræmmende, men gjorde alt, hvad hun kunne, for at få folk omkring hende til at glemme det.

Digital Playgrounds grundlægger Joone melder:

- Jeg er knust over tabet af min ven, Jesse Jane, som var en bemærkelsesværdig person og en fænomenal kunstner. Hun havde en passion for livet og en kærlighed til eventyr, som var uovertruffen. Hun rørte så mange liv med sin ynde og skønhed, sin smittende latter og et smil, der lyste verden op. Jeg er beæret over at have kendt hende og over at have været hendes ven. Hun vil blive savnet.

Marketingchef fra Digital Playground Adelle Curry mindes Jesse med disse ord:

- Jeg glemmer aldrig det at gå ud af et fly eller ind på Times Square og se folk gå amok. Hendes skønhed, sydstatscharme og uheldige forkærlighed for at feste gjorde Jesse Jane til pornoens rockstjerne, og som sådan spillede hun en enorm rolle i krydsfeltet mellem porno og popkultur. Fra Playboy og Hustler til Maxim og FHM, der var ikke det magasin i verden, hun ikke prydede forsiden af. Jeg vil elske hende og huske hendes umættelige appetit på livet for evigt. Må hun hvile i dyb og sød fred.

Pikhelten Tommy Gunn skriver denne hyldest på X (tidligere Twitter):

'Hun havde en energi omkring sig, som bare var uovertruffen. Hun var sådan et vidunderligt menneske og fik mig altid til at smile og føle mig elsket. Man kunne altid mærke hendes tilstedeværelse i det øjeblik, hun trådte ind i lokalet. Vi arbejdede sammen mange gange og lavede faktisk nogle af de største film, som denne branche og verden nogensinde vil se.'

Joanna Angel, dronningen af alternativ porno, deler dette på X:

'Hendes energi var smittende og inspirerende. Hun satte ordet 'stjerne' i pornostjerne. Vi har mistet et sandt ikon.'

Ifølge flere nyhedstjenester blev Jesse Jane onsdag fundet død i sit hjem i byen Moore i delstaten Oklahoma. Nogle kilder melder, at hun døde sammen med sin kæreste Brett Hasenmuller som følge af en overdosis, men det er ikke bekræftet.

Bedst i test. Danmarks mest effektive sexlegetøj

Sponsoreret indhold