
Jesper Steinmetz køber lejlighed i Carlsbergbyen
LÆS OGSÅ: Køber attraktiv herskabslejlighed for tocifret millionbeløb
Fra fjernsyn til udsyn.
TV 2-veteranen Jesper Steinmetz får snart udsyn til en stor del af Sjælland.
Den 58-årige udenrigskorrespondent har nemlig købt en lejlighed på 22. etage midt i Carlsbergbyen i København.
Jesper Steinmetz overtager 27. juni udsigtsboligen, som ifølge Tingbogen er på 90 kvm og ifølge BBR-registeret 101 kvm. Der er to badeværelser samt fire værelser at rengøre. Desuden er der adgang til en altan på tre kvm.
Ifølge Tingbogen måtte journalisten ryste op med 7.510.699 kr. for at få sit navn på skødet.
Steinmetz kommer ikke til at mangle kendisser omkring sig.
For eksempel har Anders Matthesen netop købt en bolig i nærheden - uden konen.
Også komikeren Heino Hansen har fundet sig til rette i de historiske omgivelser.
Ligeledes har Vild med Dans-parret Jenna Bagge og Albert Rosin fundet drømmeboligen i nærheden af Carlsberg-bryggeriets gamle tappehaller.
Desuden er området populært blandt danske fodboldstjerner.
Jesper Steinmetz tjente i 2023 flere millioner på at sælge sin lejlighed på Frederiksberg.
