Kendte13. april 2022

Jennifer Lopez og Ben Affleck forlovet: Sådan friede han

Stjerneparret skal giftes, og nu løfter de sløret for, hvordan han gik på knæ
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Er det et ja? Ja, selvfølgelig er det ja.

Anden gang er lykkens gang.

Det håber Jennifer Lopez og Ben Affleck i hvert fald på.

For de to superstjerner er nemlig blevet forlovet igen.

De blev første gang forlovet tilbage i 2002, men brylluppet blev ikke til noget, da de valgte at gå fra hinanden igen i 2004.

Nu har de så genfundet hinanden og kærligheden, hvilket har ført til, at de skal giftes.

Men hvordan skete forlovelsen?

Det spørgsmål har vi alle stillet os selv, dog uden at blive klogere herom.

Indtil nu!

For i Jennifer Lopez´ nyhedsbrev “On the JLo newsletter”, hvor hun deler sine meste private anliggender, har hun beskrevet, hvordan Ben Affleck fik hendes ja.

– Lørdag aften, mens jeg var i mit favoritsted på jorden (i boblebadet), gik min smukke kærlighed på knæ og friede, skriver hun.

Jennifer Lopez fortæller, at det store øjeblik fik hende rørt til tårer.

– Jeg blev taget med paraderne helt nede og kiggede bare i hans øjne, mens jeg smilede og græd på samme tid, men jeg prøvede at forstå, at efter 20 år skete det igen, skriver hun.

Halløj for en ring!

Frieriet var på ingen måde fancy, men det var romantisk, fortæller hun.

Man kunne ellers godt forestille sig, at når man har så mange penge, som de har, at frieriet var helt ekstraordinært.

Men sådan var det ikke.

– Bare en stille lørdag aften derhjemme, to mennesker der lover altid at være der for hinanden. To meget heldige mennesker, som får en anden chance for sand kærlighed.

Selv om frieriet var dejligt humant, så havde Ben Affleck gjort meget ud af forlovelsesringen.

Her er nemlig tale om en 8,5 karat stor ring med en grøn diamant i midten.

– Hvis der i sandhed er tale om en grøn diamant, så er jeg forbløffet, lyder det indledende fra diamantekspert Mike Fried.

Det forlyder, at ringen er mere end 34 millioner kroner værd!!

Den famøse ring kan du se lige her.

Sponsoreret indhold