Jennifer Garner afslører: Matthew McConaughey stoppede hende fra at forlade stor rolle

Foto: MEGA

Det var lige på falderebet, at den 48-årige ”13 Going on 30”-skuespillerinde Jennifer Garner blev overtalt til at bibeholde sin rolle som Eve i den Oscar-nominerede film ”Dallas Buyers Club” fra 2013.

Det fortæller hun i et nyt interview i programmet ”Tell Me More With Kelly Corrigan”.

Ifølge skuespillerinden så havde hun kort tid inden optagelserne skulle begynde født sin lille søn Samuel, der i dag er otte år gammel, men hendes agent havde fortalt hende, det var en god ide at tage rollen, da hun i længere tid havde holdt pause fra den store skærm.

Men trods en overbevisning om, at det hele nok skulle gå, trods hun på daværende tidspunkt stadig ammede sin nye søn, så gjorde filmens optageskema det svært for hende at pumpe ud, da ”der aldrig var 10 minutters pause”.

Og det var særligt én dag, der gjorde udfaldet for hende:

- Mine bryster skreg. Det var sengetid, og vi skulle optage en scene, som skulle være i dagslys, og så begyndte jeg bare at græde, og jeg var sådan; ”Jeg er nødt til at stoppe. Jeg er nødt til at tage hjem og være sammen med mine børn. Jeg kan ikke gøre det her længere”, fortæller hun.

- Og søde Matthew tog mig til side og sagde; ”Hvad sker der med dig?”.

Herefter fortalte hun sin medskuespiller om problemet, og han bad derefter hele holdet om at tage en pause, så hun kunne pumpe ud uden forstyrrelser.

- Og derfra, hver gang jeg havde brug for det, så kunne jeg lige give ham et tegn, og så kunne jeg få det gjort. Han fortalte mig; ”Du kan sagtens gøre begge ting. Du har styr på det. Du kan gøre det”.

Hvis Matthew McConaughey ikke havde talt Jennifer Garner fra at forlade filmen, så er det ikke til at vide, hvem der så havde fået hendes rolle. Foto: MEGA

- Så hvor meget elsker jeg den fyr? En del.

McConaughey har også selv udtalt i 2016, tre år efter filmen havde premiere, at han kunne stole på ”Jennifer uanset hvad”.

Udover sønnen Samuel, så har Garner også børnene Violet på 14 og Seraphina Rose Elizabeth på 11 sammen med sin eksmand Ben Affleck.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close