Jennifer Aniston i stor sorg: Har mistet sin far
Jennifer Aniston har mistet sin 89-årige far.
Der skriver hun på Instagram, hvor hun har postet en række billeder af hende og far John gennem tiderne.
– Søde far. John Anthony Aniston. Du var en af de smukkeste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg er så taknemmelig for, du er steget til himmels i fred og uden smerter, skriver Jennifer Aniston.
Aniston har tidligere fortalt, hvordan hun blev forladt af faren uden varsel, da hun var ganske ung.
Da skuespilleren blot var ni år fandt John Aniston en ny kvinde, og familien hørte ikke fra ham i et helt år.
Det har Aniston tidligere fortalt i et interview med Rolling Stone.
Det har hun dog siden tilgivet, da Jennifer Aniston ikke ville lade et dårligt barndomsminde bestemme hendes fremtid.
– Du havde altid perfekt timing, skriver Jennifer Aniston på opslaget, hvor hun forundres over, at faren gik bort den 11/11.
– Det tal vil altid betyde noget større for mig. Jeg vil elske dig i al evighed, slutter Jennifer Aniston af.