Kendte14. marts 2024

Jenna Bagge og Albert Harson afslører TV-hemmelighed

Det danseglade kærestepar bekræfter, at de har gang i et nyt tv-projekt
Jenna og Albert købte lejlighed sammen i december. 
Jenna og Albert købte lejlighed sammen i december.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Voksen med Jenna Bagge: 21-årige Albert Harson er modnet på rekordtid

Jenna Bagge og Albert Harson har ikke for vane at sidde på hænderne.

Danseren og skuespilleren løfter nu lidt af sløret for, hvad der sker i parrets liv - eller i hvert fald kommer til at ske til efteråret.

HER&NU skriver, at de to blev set til gallapremiere på Joey Moes debutfilm "Ripple", hvor de blev fulgt af et tv-hold. Mediet spurgte parret, om der var tale om en reportage.

– Det må I finde ud af på et tidspunkt. Vi må ikke sige så meget endnu, fortalte en fåmælt Albert til bladet.

Heldigvis var Jenna Bagge en smule mere konkret.

– Jeg tror til efteråret, men vi skal nok afsløre noget, når vi må det, fortalte en smilende Jenna Bagge.

Selvom parret ikke ville gå i detaljer, kan fans af de to allerede nu begynde at glæde sig.

Sponsoreret indhold