Jenna anede intet

Dansen er slut for Jenna Bagge og hendes underholdende dansepartner Umut Sakarya.

Dansen er slut for Jenna Bagge og hendes underholdende dansepartner Umut Sakarya.

(Foto: Thomas Laursen)

Der gik naturligt nok chokbølger gennem det ganske land, da Umut torsdag i sidste uge lagde sin afskedssalut på de sociale medier.

For en var chokket dog allerstørst.

SE og HØR erfarer, at ultratålmodige Jenna Bagge, 31, først blev bekendt med sin dansepartners skæbnesvangre beslutning omtrent samtidig med resten af Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

31-årige Jenna Bagge har om nogen stået model til meget med ustyrlige Umut som partner. Ifølge Sarah Grünewald er den hårdt prøvede danser knust over det pludselige exit. (Foto: Hanne Juul)

Umut Sakarya havde således hverken kontaktet eller advaret sin dansepartner gennem de seneste par måneder om, at det hele nu var slut.

Det blev da også krystalklart, da Umut midt i bomben, pludselig undskyldte over for Jenna – i al offentlighed på dansesildens Facebook:

– Jeg fucking elsker dig og undskyld, for jeg ikke kunne tage det mere ..., lød det blandt andet fra Umut.

jennas Vemodige farvel

Ærgrelsen over sin dansepartners beslutning var ikke svær at spore i det opslag, Jenna efterfølgende delte på Instagram, hvilket igen vidner om, at det var en beslutning, der blev truffet uden megen fælles sparring.

"Så sluttede min Vild med Dans-sæson for i år. Det er aldrig nemt, når det slutter, men i år må helt klart være det sværeste år for mig", lød det i opslaget fra en trist Jenna Bagge.

"Jeg ville ønske, at vi stadig kunne danse videre, men sådan skulle det ikke blive. Jeg må bare acceptere, at Umut har brug for at stoppe det hele her."

Artiklen fortsætter under opslaget ...

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close