Kendte25. januar 2022

Janet Jackson afslører: – Han kaldte mig et svin

For første gang afslører den i dag 55-årige Janet Jackson, hvordan hendes bror, Michael Jackson nedgjorde hende som barn, og kaldte hende grusomme navne, alt imens hun udviklede et svært forhold til sin krop
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I forbindelse med udgivelse af den længe ventede dokumentar ”Janet”, fortæller søsteren til Kongen af Pop, hvordan Michael Jackson i årevis verbalt trampede på hende, når han kaldte hende ting som ’svin‘ og ’luder’.

– Han grinede bare af det, og jeg grinede også, men et eller andet sted, dybt nede, gjorde det simpelthen så ondt, lyder det fra sangerinden i den todelte afslørende dokumentar, der er sat til at få premiere den 28. januar hos A&E.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega331652_004.jpg
 Foto: MEGA

Dokumentaren "Janet" har været undervejs i intet mindre end fem år. Nu udkommer første ud af to dele endelig den 28. januar hos A&E. Foto: MEGA

Det er første gang, sangerinden sætter ord på, hvilket giftigt forhold hun til tider havde med sin syv år ældre storebror, Michael Jackson.

Blev bundet ind

Ifølge Janet startede hendes udfordringer med mad, da hun landede en rolle i serien ”Good Times” tilbage i 1977.

Her var hun blot 11 år gammel.

– Jeg udviklede mig i en tidlig alder, og jeg begyndte at få bryster, så de bandt dem ind, så det lignede, at mit bryst var fladere, end det var.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megaet2dgotiec001_212749.jpg
 Foto: MEGA

Janet Jackson spillede med i komedieserien "Good Times" fra 1977-1979. Foto: MEGA

Alt imens hendes storebror, Kongen af Pop, Michael ville råbe efter hende og kalde hende navne og ikke få hende til at glemme, at hun ikke var nær så petit, som han selv var.

I dag fortæller hun, at hun udmærket er klar over, hun spiser med sine følelser, og at det i den grad påvirkede hende at høre broderens skældsord.

– Når du har nogen i dit liv, der bliver ved med at sige, du er for stor, så påvirker det dig.

I dokumentaren sætter hun ord på, hvor svært det var for hende at skulle leve med Michaels harske ord, men hun fortæller, at de to på trods, alligevel havde et godt forhold til hinanden som børn.

Det var først med alderen, at de to begyndte at vokse fra hinanden og i hver deres retning.

Støtter ham fortsat

Dokumentaren, der har været fem år undervejs, kommer desuden til at sætte stor fokus på de voldsomme beskyldninger, der har gennemsyret Michael Jacksons navn siden 1993.

Her blev han for første gang anklaget for at have begået seksuelle overgreb mod den dengang kun 13-årige Jordan.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megar76135_10_1.jpg
 Foto: MEGA

I dokumentaren bringer Janet Jackson yderligere lys over de mange sager, der ramte hendes bror. Foto: MEGA

Sagen kom aldrig for retten. Men det blev ikke sidste gang, Kongen af Pop stod overfor lignende voldsomme beskyldninger.

Alligevel forlod Janet aldrig sin brors side, og hun støttede ham offentligt helt til hans død i 2009.

Sponsoreret indhold