Kendte14. september 2021

James Corden forfulgt: - Hun vil giftes med mig!

Den 43-årige talkshowvært og skuespiller James Corden har for nylig fået tilkendt et polititilhold mod en kvinde, der angiveligt flere gange er dukket op på hans adresse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/james_corden_1.jpg
 Foto: MEGA

Det har sjældent altid været nemt at være et kendt navn i Hollywood. Det kan den 43-årige ”The Late Late Show”-vært James Corden også skrive under på.

Ifølge det amerikanske medie TMZ har han nemlig for nylig fået godkendt et polititilhold, da en 30-årig kvinde ad flere omgange er dukket op ved han og hustruens private hjem.

I dokumenterne, som TMZ har fået aktindsigt i, står der blandt andet skrevet, hvordan kvinden gentagne gange er dukket op uden invitation, mens hun i sommer desuden camperede udenfor hans hjem i sin bil i seks dage.

Her forlod hun først grunden, da politiet kom forbi.

Talkshowværten beskriver videre, at kvindens handlinger kun er eskaleret med tiden, og at hun en af gangede dukkede op med påskuddet om, at de to skulle giftes.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega504152_001.jpg
 Foto: MEGA

Det kan koste sit at være et anerkendt, prisvindende navn i Hollywood. Foto: MEGA

Planlagde tur til Vegas

Corden selv understreger, at han ikke kender kvinden, men at hun angiveligt her skulle have fortalt politiet, hvordan de to havde planer om at rejse til Las Vegas for at sige deres ”ja” til hinanden.

Hun skulle også have været frustreret over, at Cordens nuværende hustru, Julia Carey, ”stjal” ham fra hende, og at så snart ”hun er ude af billedet”, så kan Corden og den 30-årige kvinde endelig være sammen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega608969_071.jpg
 Foto: MEGA

James Corden fotograferet sammen med sin kone i 2020. Foto: MEGA

James Corden frygter for sit og sin families liv, står det beskrevet i dokumenterne, hvorfor han anmoder om et tilhold mod kvinden. Noget som dommeren i sagen nu har godkendt.

Den 30-årige kvinde må derfor for nu ikke befinde sig tættere end 90 meter på ham eller hans familie, lyder det.

Sponsoreret indhold