Nyheder21. november 2017

David Dencik: Køber drømmehjem til 11,9 mio. kroner

Skuespilleren David Dencik har betalt hele 11,9 mio. kr. for underetagen af en villa
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/david-dencik1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Man får, hvad man betaler for. Efter prisen på skuespilleren David Denciks nye hjem på Frederiksberg at dømme, kommer han til at bo fyrsteligt.

Den 43-årige skuespiller og hans ti år yngre advokathustru Sofie har betalt 11,9 millioner kr. for stueetagen i en velholdt herskabsvilla tæt på Frederiksberg Centret.

Dermed får David Dencik, hustruen og deres to børn rådighed over et hjem på 289 kvadratmeter samt selvfølgelig adgang til en have.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/david-dencik.jpg
 Foto: Thomas Laursen

De nederste 289 kvadratmeter i denne skønne villa fra 1885 tilhører nu skuespilleren og hans hustru (Foto: Thomas Laursen)

Indtil for nylig boede familien Dencik i en anden villalejlighed på Frederiksberg. Den blev solgt med en fortjeneste på 1,5 millioner kr.

Hr. og fru Dencik har i forbindelse med det nye ejendomskøb lånt syv millioner kr. i kreditforeningen. David Dencik er født og uddannet i Stockholm. Han har blandt andet spillet med i ”Mænd der hader kvinder” og ”Blekingegadebanden”.

Læs meget mere om David Dencik i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold